Efterlyst mor med nyfødt søn kan være søgt mod Holbæk

Politiet leder efter en mor, der er forsvundet med sit barn. Hun kan muligvis være søgt mod Holbæk.

Brønderslev Kommune vil tvangsfjerne barn, fordi dets sundhed og udvikling er truet, men moren er forsvundet og kan søge mod Holbæk og Sjælland.

Brønderslev Kommune og Nordjyllands Politi efterlyser fortsat en 30-årig kvinde, der er forsvundet med sin søn, der blev født 4. juni og dermed blot er 22 dage gammel.

Kommunen ønsker at anbringe barnet uden for hjemmet, fordi der ifølge kommunens vurdering er risiko for, at drengens sundhed og udvikling ellers vil lide alvorlig skade.

- Brønderslev kommune vurderer (...), at barnet er alvorligt og akut truet på sin sundhed og udvikling - hvorfor mor og søn efterlyses i pressen igen, skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse natten til søndag.

Barnets mor er 30 år, cirka 180 centimeter høj, slank af bygning og har brunt hår med lyse striber i nederste del af håret. Hun bærer sorte briller og har synlige tatoveringer på arme og krop.

Politiet vurderer, at hun muligvis vil søge mod Holbæk på Sjælland, hvor hun har familie og venner.

Personer med kendskab til, hvor mor og barn opholder sig, bedes kontakte Nordjyllands Politi.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App