Efterlyst indbrudstyv snuppet på fersk gerning – sat direkte i fængsel

En efterlyst indbrudstyv blev natten til lørdag anholdt i Mønshallerne. Foto: Google streetview

En efterlyst mand blev natten til lørdag pågrebet på fersk gerning under et indbrud på Møn.

En 19-årig mand er natten til lørdag blevet anholdt i Stege under et indbrud i Mønshallernes cafeteria.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- En gruppe mennesker begik indbrud i hallen i nat, men de blev overrasket af bestyreren. Flere flygtede fra stedet, men en ung mand blev tilbageholdt i hallen, oplyser vagtchef Ehm Christensen til TV ØST.

meldingen om den civile anholdelse indløb klokken 03.10.

Der var tale om en 19-årig mand fra lokalområdet – som ved politiets ankomst viste sig at være efterlyst. Han var nemlig ikke mødt op til afsoning af en dom i en anden sag.

Med efterlysningen i baglommen blev manden derfor anholdt og kørt direkte i fængsel til afsoning af sin dom.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App