Far faldt om med blodprop: Nu efterlyser hans børn redningsmændene

En 60-årig mand blev i går reddet på havnen i Vordingborg, efter at han havde fået en blodprop. Nu efterlyser familien hans redningsmænd

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg sagde ganske vist tak i går. Men for det her kan man ikke sige tak nok. Og min far vil også gerne takke dem for at han er i live i dag. 

Thomas Olsen og hans søster Trine Blume er meget taknemmlige for, at deres 60-årige far er i live i dag. 

Læs også
Børn efterlyste fars redningsmænd: De er nu fundet
Læs også
Børn efterlyste fars redningsmænd: De er nu fundet
De efterlyste er fundet
De efterlyste redningsmænd er blevet genfundet. læs mere i linket herover.

Under en cykeltur lørdag sagde Thomas Olsens far, at han følte sig svimmel og var dårlig. Far og søn blev enige om, at det formentlig var fordi faren trængte til lidt at spise og de stoppede ved pølseboden på Nordhavnen i Vordingborg for at få en pølse. Da faren havde spist blev han rigtigt utilpas. 

- Han nåede lige at sige "nu besvimer jeg" og så faldt han ned i mine arme, forklarer Thomas Olsen. 

Faren trak ikke vejret og han blev lagt i aflåst sideleje. Flere personer kom løbende for at hjælpe til.

- Det var meget fantastisk, siger Thomas Olsen til TV Øst og fortsætter: En ringede til alarmcentralen, en kvinde gav min far kunstigt åndedræt og hjertemassage, og en kørte hen og hentede hjertestarteren. Han var gammel falckmand, og da han kom, tog han over, siger Thomas Olsen.  

Blev fragtet med helikopter til Rigshospitalet

En helikopter fragtede Thomas Olsens far til Rigshospitalet, han er blevet opereret, fordi han havde en blodprop, men han har det fint og både Thomas Olsen, hans søster og far vil gerne finde de personer, der hjalp faren på havnen i Vordingborg. 

flemming.sub_.03.jpg
Læs også
Kommune flytter hjertestartere udenfor: Nu skal der kunne reddes liv efter lukketid
flemming.sub_.03.jpg
Læs også
Kommune flytter hjertestartere udenfor: Nu skal der kunne reddes liv efter lukketid

- Vi vil så gerne finde dem for at sige tak, siger Thomas Olsen til TV Øst.

Hvis du var en af dem, der hjalp med at redde faren i går på havnen, eller ved hvem der gjorde, kan du skrive til redaktion@tveast.dk, så sørger vi for at sætte jer i kontakt med familien.


Nyhedsoverblik