Efterblik på festivalsæsonen: Se hvordan det er gået

Festivalsæsonen er overstået, og nu gøres det op, hvordan det er gået. Vi giver her et overblik over, hvordan hver festival har klaret sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For mange er sommer lig med festival, og her i regionen er der mange muligheder for at feste i det varme halvår.

En af mulighederne er Vordingborg Festuge, der i år har mærket en tydelig fremgang i populariteten.

- Vi har haft en stigning på 7-8 procent i salg, lyder det fra Dennis Pedersen, der er medkoordinator på Vordingborg Festuge, til TV ØST.

Også Ringsted Festival har haft en massiv tilstrømning i år og har faktisk rekord år på omsætning og besøgende.

- Vi har haft 1.800 flere besøgende om dagen i år, og det er i forhold til at vi havde udsolgt sidste år. Så det er lidt paradoksalt, siger festivalleder Anders Sørensen.

Men det er ikke alle festivaller, der kan være lige så tilfredse som de to førnævnte. Faktisk kæmper flere musikarrangementer i regionen med både besøgstal og ikke mindst økonomien.

Det løber rundt økonomisk

Den gennemgående melding fra festival-arrangørerne er, at det løber rundt.

Der er altså ikke tale om decideret underskud – men absolut heller ikke om overskud. Og fælles for de fleste, så er besøgstallet gået tilbage i år.

Hos Slagelse Festuge gik man eksempelvis fra 38.000 besøgende sidste år til 31.000 besøgende i år. Men de er dog stadig tilfredse med sæsonen og mener, at tilbagegangen dels skyldes vejret.

Ligeledes kunne Vig Festival se et stort dyk i tilslutningen.

- Vi havde kun omkring 11.000 besøgende, hvilket er 3.000 færre end sidste år, fortæller Gustav Møller fra festivallens ledelse.

- Vi får et underskud i år, det er der ingen tvivl om, tilføjer han.

Vejrets skyld

Og vejret får også hug med på vejen fra Dølle Fjelde Musse Marked.

- Det er klart, at det kolde vejr afholdt mange fra at komme. For eksempel lørdag aften, som ellers plejer at være den helt store fest, kom der rigtig få, fortæller lederen af markedet, Leif Chortzen.

Det generelt meldingen fra næsten hver festival. Vejret var skidt. Men hos én festival må det tilsyneladende have været værre end hos andre.

Kalundborg Rocker havde en nedgang i besøgende på 15 % fra sidste år. Det resulterer i et underskud.

-Jeg håber, vi kommer tilbage i 2017, men jeg kan ikke garantere det, lyder det fra den presseansvarlige ved Kalundborg Rocker, Johnny Elmelund.

Se på kortet herunder, hvordan sæsonen er gået for alle festivaller i TV ØST’s sendeområde.


Nyhedsoverblik