Efter ulykke: Nu får vandscooter-sejlere kørekort

Den frygtelige vandscooter-ulykke i København i foråret 2017 har ført til stramninger af reglerne. I dag blev de første nye ’kørekort’ uddelt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En kraftig opstramning af reglerne for vandscootere har ført til, at man nu skal have et særligt ’kørekort’ for at sejle i vandscooter.

Lørdag blev der for første gang afholdt undervisning og prøver i Vordingborg, og de første vandscooter-beviser, som de nye kørekort formelt hedder, blev uddelt.

Reglerne er blevet strammet op efter en række episoder de seneste år, hvor den mest alvorlige skete i Københavns Havn i foråret 2017, hvor to unge amerikanske kvinder blev dræbt som følge af uforsvarlig sejlads på vandscootere.

Og de nye regler har til formål at få folk til at sejle mere ansvarligt, siger Henrik Sunekær fra Dansk Fritidssejler Union, der lørdag fungerede som Søfartsstyrelsens censor ved prøverne.

- Jeg håber, at der kommer en større opmærksomhed omkring reglerne. Samtidig med det, så håber jeg på, at vi kan få rettet op på vandscooternes ry, så dem, der arbejder på vandet eller måske bare er badende, ikke vil se så skævt til vandscootersejlerne, siger han.

Skal bestå prøve

For at få beviset, så skal man ligesom med kørekort bestå både en praktisk og en teoretisk prøve. I Vordingborg blev begge prøver afholdt lørdag.

Og Henrik Sunekær mener, at det giver god mening at indføre prøverne.

- De her vandscootere kan være kraftige og hurtige. Og derfor giver det mening at kræve et bevis, ligesom vi kræver til speedbåde, siger han.


Nyhedsoverblik