Efter tre måneder med kaos: Togpendlere får ekstra penge tilbage

DSB har valgt at give de sjællandske togpendlere ekstra kompensation efter tre måneder med togkaos.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har været tre strenge måneder for en del sjællandske pendlere.

For DSB måtte i januar tage 33 lokomotiver ud af drift for at se dem efter for revnedannelser.

Flere pendlere har i perioden til TV ØST fortalt om pladsmangel, forsinkelser og aflyste afgange. 

Nogle af pendlerne har allerede fået en mindre kompensation. Men nu får de yderligere penge tilbage. Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Pendlere
Læs også
Pendlere raser over DSB: Vi kan ikke holde til det længere
Pendlere
Læs også
Pendlere raser over DSB: Vi kan ikke holde til det længere

Det drejer sig om 20 procent ekstra kompensation.

- Det har været en helt særlig situation, hvor vores kunder har oplevet ændringer, der har grebet ind i deres hverdag. For pendlerne, der dagligt er afhængige af togene, har det udfordret deres hverdag. Derfor har vi besluttet, at en ekstraordinær situation som denne også kræver en ekstraordinær kompensation, siger underdirektør i DSB Kommerciel, Aske Wieth-Knudsen, i pressemeddelelsen.

Tilmelding er påkrævet

Den ekstra kompensation gælder dog udelukkende pendlere, der rejser på strækningerne: Kalundborg – København, Nykøbing F – København, Roskilde-Køge- Næstved, Roskilde-København og Ringsted-København.

- Kunderne på disse strækninger har været de mest berørte af den ændrede drift med aflysninger, togbusser og andet materiel, og på disse strækninger har vi mange pendlere. Derfor ønsker DSB at anerkende den tålmodighed, som de faste kunder har udvist, siger Aske Wieth-Knudsen.

Revner i hjulaksel
Læs også
Se foto: Her er revnen, der giver pendlerne grå hår i hovedet
Revner i hjulaksel
Læs også
Se foto: Her er revnen, der giver pendlerne grå hår i hovedet

Man får automatisk kompensationen, hvis man er tilmeldt DSB's Rejsetidsgaranti på de nævnte strækninger.

Har man togpendlet på strækningerne i perioden og ønsker kompensation, skal man tilmelde sig DSB's Rejsetidsgaranti inden 31. maj, skriver DSB.

Togene har kørt efter en nødkøreplan, og DSB har løbende indsat de lokomotiver, der var klar til brug.

Den 3. april kom der i alt 13 lokomotiver på skinnerne igen. Det betød, ifølge DSB, at man næsten var tilbage til normal køreplan med flere pladser og afgange. To myldretidstog mellem Kalundborg og København – ét om morgenen og ét igen om eftermiddagen - mangler dog stadig.

Du kan læse mere om kompensationen her.

tog_pendlere_perron.jpg
Læs også
Flere lokomotiver kører på skinner igen på mandag
tog_pendlere_perron.jpg
Læs også
Flere lokomotiver kører på skinner igen på mandag

Nyhedsoverblik