Efter stormen: - Vinden er fortsat kraftig

Der blev rusket godt og grundigt i det danske landskab, efter kraftig blæst susede ind over regionen i går aftes og i nat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Man skulle bogstavelig talt holde på hat og briller onsdag aften og nat, hvis man bevægede sig uden for. 

Og det skal man altså stadigvæk lige endnu, fortæller Martin Lindberg, der er vagthavende ved DMI, til TV ØST. 

- Vinden er fortsat kraftig. Der er stadig kraftige vindstød på 20-22 m/sek. Men den har allerede aftaget i løbet natten, siger han. 

Lige på grænsen til storm

Martin Lindberg fortæller, at der var tale om en kraftig blæst i går aftes. 

- Lige på grænsen til storm, siger han. 

På de vestlige Lolland målte de 30 m/sek, som man betegner som vindstød af stormstyrke. Ved Gedser målte de 32 m/sek.

- Men inde over land var det ikke så kraftigt. Her var vindstødene på omkring 25 m/sek., siger Martin Lindberg.  

Regnen og bygerne bevæger sig torsdag langsomt sydpå. 

- Vi regner med, at det klarer op i eftermiddag. Men regnen vil fortsætte indtil formiddag, siger Martin Lindberg. 

Tog forsinket i Slagelse
Læs også
Storm giver problemer: Mange træer væltet - færger og togdrift hårdt ramt
Tog forsinket i Slagelse
Læs også
Storm giver problemer: Mange træer væltet - færger og togdrift hårdt ramt

Tog kører efter planen

Stormen forårsagede flere trafikale problemer onsdag aften. Væltede træer betød, at alle tog på DSBs hovedlinje mellem Sorø og Slagelse måtte standses på stationerne.

Banedanmark melder dog, at togene kører efter planen torsdag morgen. 

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi melder de, at flere træer er væltet, men at det ikke har givet anledning til ulykker. 

Scandlines har indstillet afgange mellem Gedser-Rostock indtil klokken 11 torsdag. 


Nyhedsoverblik