Efter spektakulært rambuktyveri: Fem personer skal blive bag tremmer

Sådan så det ud, efter en gummiged kørte ind i Danske Bank i Nykøbing Sjælland 30. juni. Foto: Katja Weng

Fem personer har fået forlænget deres varetægtsfængsling, efter en pengeautomat i juni blev revet ud af en mur i Nykøbing Sjælland.

Fire mænd og én kvinde skal foreløbigt blive bag tremmer frem til 15. oktober.

Det har Retten i Holbæk bestemt, skriver Nordvestnyt.

De fem er sigtet for at have begået et spektakulært rambuktyveri 30. juni i år. Her bragede en gummiged ind facaden hos Danske Bank i Nykøbing Sjælland, og en pengeautomat blev revet ud.

Anholdt i Egå

Derefter flygtede flere gerningsmænd fra stedet i en rød varevogn. Og de nåede faktisk at komme ret langt.

Dagen efter blev tre af de fængslede nemlig anholdt i Aarhus-forstaden Egå – i fuld gang med at skære pengeautomaten op.

De sidste to blev også anholdt i forstæder til Aarhus i dagene efter rambuktyveriet.

Ifølge Nordvestnyt er efterforskningen af sagen endnu ikke afsluttet, og derfor er der heller ikke et anklageskrift endnu.

Den sigtede kvinde i sag kærede beslutningen om fortsat varetægtsfængsling til landsretten, da hun nægter sig skyldig. Indtil landsretten træffer en beslutning, sidder hun stadig varetægtsfængslet. 

Læs også Rambuktyveri i nat: Gummiged smadret ind i bank

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App