Sygehusdirektør fyret efter skandalesag på Ringsted Sygehus

Sygehusdirektør Vagn Bach er afskediget, efter det er kommet frem, at hundredvis af kvinder har fået mangelfulde brystundersøgelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sygehusdirektør Vagn Bach er blevet afskediget.

Det sker som følge af sagen om de hundredvis af kvinder, der over en firårig periode fik foretaget mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus.

Det bekræfter Heino Knudsen (S), regionsrådsformanden for Region Sjælland, til TV ØST.

- Vi er kommet frem til, at vi ikke mener, at sygehusdirektøren fra Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse har levet op til sit ansvar og sine pligter i forhold til at varetage jobbet, og derfor har vi bedt vores administration og direktion om at tage de skridt, der er nødvendige, siger Heino Knudsen til TV ØST.

- Det betyder, at vores direktion nu indleder en fratrædelsessag med sygehusdirektør Vagn Bach.

quote Det betyder, at vores direktion nu indleder en fratrædelsessag med sygehusdirektør Vagn Bach

Heino Knudsen (S), regionsrådsformanden for Region Sjælland

Ni kvinder har senere fået konstateret kræft som følge af de mangelfulde brystundersøgelser.

Onsdag skulle sygehusledelsen præsentere en redegørelse af hele sagen for forretningsudvalget i Region Sjælland. Da mødet var slut, stod det klart, at sygehusdirektøren var fyret. 

Ringsted Sygehus
Læs også
Læs hele redegørelsen: Ni kvinder fik konstateret kræft efter mangelfulde undersøgelser
Ringsted Sygehus
Læs også
Læs hele redegørelsen: Ni kvinder fik konstateret kræft efter mangelfulde undersøgelser

Vagn Bach har indtil nu været sygehusdirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus. 

I strid med retningslinjerne

I december sidste år oplyste Region Sjælland, at der fra perioden marts 2013 til 2017 var blevet udført mangelfulde brystundersøgelser af kvinder, hvor der var mistanke om brystkræft. Og det var i strid med de nationale retningslinjer på området.

Cirka 2.600 kvinder var blevet mangelfuldt undersøgt i perioden, oplyste regionen til Styrelsen for Patientsikkerhed. Derfor blev 735 kvinder indkaldt til en ny undersøgelse.

brystkræft
Læs også
Få overblikket: De mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus
brystkræft
Læs også
Få overblikket: De mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus

Jyllands-Posten kunne senere fortælle, at det var for at spare lægetimer og undersøgelsestid, at Ringsted Sygehus gennem fire år undlod at give de 735 af kvinder med mistanke om brystkræft den grundige undersøgelse, de havde krav på. Det viste dokumenter, som avisen havde fået delvist aktindsigt i.

Dokumenterne viser blandt andet en skrivelse fra en ledende overlæge til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Skrivelsen blev sendt i forbindelse med en klagesag vedrørende en kvinde, som var en af 735 kvinder med mistanke om brystkræft, der på sygehuset blev undersøgt mangelfuldt og i strid med de nationale retningslinjer på området.

Vagn Bach har ikke ønsket at kommentere sagen. 


Nyhedsoverblik