Efter siloens fald gik galt: Kulturarkaden er klar til at slå dørene op igen

Både bibliotek og musikskole slår dørene op mandag, efter flere lokaler blev ødelagt, da silo-sprængningen på havnen i Vordingborg gik galt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kulturarkaden kan allerede i dag slå dørene op.

For det er gået stærkt med at få gang i Kulturarkaden, efter sprængningen af den 53 meter høje silo på havnen i Vordingborg i fredags tog en uventet drejning.

Siloen væltede den stikmodsatte vej, end det var planlagt og røg lige ned i Kulturarkaden, som huser både bibliotek og musikskole.

Men efter en weekends hårdt arbejde kan biblioteket og musikskolen åbne klokken 12 i dag, mandag.

Siloen gjorde ikke, som den skulle

Det er stadig uklart, hvorfor siloen væltede den forkerte retning.

I fredags efter hændelsen udtalte sprængningsleder, Kenneth Wegge:

- Det er meget usædvanligt. Vi har haft helt ro i maven hele vejen igennem. Vi har gjort alt, hvad vi skulle. Det er også derfor, man er chokeret, sagde han.

- Siloen har bestemt ikke gjort som forberedt. Hvad der er årsagen til det, vil jeg lade eksperterne vurdere.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Ifølge Dansk Sprængteknisk Forening var alle forberedelserne omkring den planlagte sprængning korrekte.

- Når man ser på, hvad der er lavet i forberedelserne, så burde den falde den anden vej. Det er virkelig uheldigt, at den sætter sig forkert og vælter bagover, lød det fra næstformand i foreningen Johan Finsteen Gjødvad, til Ritzau.

Arbejdspladser ødelagt

Siloen ødelagde et stort hjørne af Kulturarkaden, så flere kontorlokaler hos både biblioteket og musikskolen blev ødelagt.

Artiklen fortsætter under billederne.

Sådan ser bygningen ud udefra.
Sådan ser bygningen ud udefra.
Sådan ser det ud, når man åbner døren ud til.
Sådan ser det ud, når man åbner døren ud til.
Bøger fra biblioteket fløj ned fra reolerne, da siloen fredag eftermiddag ramte bygningen.
Bøger fra biblioteket fløj ned fra reolerne, da siloen fredag eftermiddag ramte bygningen.

Det var blandt andre souschef på biblioteket, Jane Grønbech Poulsens kontor, der blev smadret.

- Jeg tænkte, "det er løgn". Man kan ikke tro sine egne øjne. Man får et chok, sagde hun efter siloens fald.

Også Henrik Christiansen, der er musikskoleleder på musikskolen i Kulturarkaden, var chokeret over hændelsen. Hans kontor blev også ødelagt af den tårnhøje silo.

- Det er rigtig, rigtig trist at se på, lød det fra Henrik Christiansen, da han i weekenden viste TV ØST sit kontor.

- Jeg er så glad for, at der ikke er kommet nogen til skade, så jeg tænker ikke så meget, når jeg ser det her.

Henrik Christiansen åbner døren til sit kontor, hvor gavlen er væk.
Henrik Christiansen åbner døren til sit kontor, hvor gavlen er væk.

Nyhedsoverblik