Efter sag om overfakturering: Odsherred Kommune ændrer udbudspolitik

Både små og store håndværksvirksomheder skal kunne byde ind på bygge- og anlægsopgaver i Odsherred Kommune. Sådan lyder det i den nye indkøbspolitik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I august valgte et enigt byråd i Odsherred Kommune at opsige en rammeaftale med 15 håndværkerfirmaer før tid.

En stikprøvekontrol havde vist, at otte af de 15 firmaer i aftalen havde overfaktureret kommunen for materialer.

Håndværker
Læs også
Tog overpris: Kommune opsiger aftale med håndværkere efter fejl i fakturaerne
Håndværker
Læs også
Tog overpris: Kommune opsiger aftale med håndværkere efter fejl i fakturaerne

De udførte bygge- og anlægsopgaver var alle til under 150.000 kroner, og der var tale om småreparationer på skoler, plejecentre og andre af kommunens bygninger.

Aftalen med de 15 virksomheder er opsagt pr. 1. januar 2018, og nu har byrådet så ændret deres udbudspolitik.

Ny politik på området

På et byrådsmøde i denne uge blev det besluttet, at Odsherreds Kommunes indkøbs- og udbudspolitik fremadrettet skal have tre fokuspunkter.

Mårtensson El
Læs også
El-firma: Sag om overfakturering rammer os alle
Mårtensson El
Læs også
El-firma: Sag om overfakturering rammer os alle

Kommunens indkøb skal være professionelle og økonomiske, der skal være fokus på bæredygtighed og samfundsansvar, og så skal både store og små virksomheder have muligheden for at blive leverandører.

Det sidste var lige netop, hvad formanden for Rørvig Handels- og Håndværkerforening, Einar Olsen, håbede, der ville ske, når rammeaftalen blev opsagt. 

- Jeg tror, at det kommer til at betyde, at der kommer mere seriøsitet i det hele. Aftalerne tager ikke hensyn til de små erhvervsdrivende. Så jeg håber, det her betyder, at der også bliver arbejde til de små virksomheder, sagde han i august.

Nedenfor kan de se indslaget fra d. 23. august, hvor et enigt byråd havde besluttet at opsige rammeaftalen.

En sag om overfakturering har nu fået Odsherred Kommune til at opsige sin rammeaftale med 15 lokale håndværker-virksomheder

Nyhedsoverblik