Det vi har sammen

Efter to rambuktyverier har butik fået nok og lukker

Efter to rambuktyverier har Outdoorcentret Asnæs fået nok. Nu lukker de butikken. Foto: Outdoorcenter Asnæs

Efter to rambuktyverier lukker Outdoorcentret Asnæs i Odsherred biksen. "Vi har fået nok", lyder det på Facebook.

Efter to rambuktyverier er det slut. 

Outdoorcentret Asnæs melder ud på deres Facebook-side, at "efter to rambuktyverier har vi fået nok og starter
ophørsudsalg". 

De oplyser samtidig også, at det endnu ikke er besluttet, hvornår de helt præcist lukker. Så snart, der er fastsat en dato, melder de den ud.

Den seneste episode var den 20. februar, hvor en sort Golf med engelsk nummerplade smadrede gennem facaden på butikken.

Der går to gerningsmænd rundt og smadrer butikkens glasmontrer og stjæler indholdet, inden de forsvinder fra butikken

Arne Aabech, vagtchef ved Midt- Vestsjællands Politi

Her har to ukendte gerningsmænd efterfølgende stjålet flere genstande fra butikken, der blandt andet sælger jagtudstyr.

Midt- og Vestsjællands Politi fik anmeldelsen om rambuktyveriet på Centervejen 3 i Asnæs klokken 00.22, hvorefter en patrulje straks blev sendt af sted.

- Da vi kommer frem til stedet, viser det sig, at der holder en sort, engelsk indregistreret Golf inde i forretningen. Den er kørt ind gennem facaden lige ved hovedindgangen, sagde Arne Aabech, vagtchef ved Midt- Vestsjællands Politi, til TV ØST.

- På overvågningen fra forretningen kan vi se, at der går to gerningsmænd rundt og smadrer butikkens glasmontrer og stjæler indholdet, inden de forsvinder fra butikken. 

Læs også Rambuktyve smadrer engelsk Golf gennem facade i jagtbutik

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App