Tirsdag morgen manglede der kørestrøm mellem Ringsted og Borup, og derfor er flere tog på strækningen aflyst.
Der er igen strøm på strækningen mellem Ringsted og Borup, der tidligere i dag blev ramt af aflysninger på grund af et nedbrud. DSB og Banedanmark har arbejdet på at rette fejlen, og det er nu ordnet, skriver DSB på deres hjemmeside.
Vi har rettet fejlen, og vi begynder at køre normalt fra ca. kl. 10. Tjek Rejseplanen for ændringer https://t.co/FlA0TogW1P
— Banedanmark (@banedanmark) February 12, 2019
Frem til klokken 10.00 vil der dog køre færre tog på strækning mellem Ringsted og Borup, lyder det på DSB's hjemmeside.
Du kan holde dig orienteret om din rejse her.
Artiklen fortsætter under billedet.
Aflysninger i de tidlige morgentimer
Et tog klokken 06.53 var aflyst mellem Næstved og Nykøbing Falster, og tidligere på morgenen blev to tog mellem Nykøbing Falster og København aflyst.
Vi mangler kørestrøm i det ene spor ml Ringsted og Borup. Det betyder, at der kører færre regionaltog foreløbig frem til kl 10. Tjek Rejseplanen for ændringer
— Banedanmark (@banedanmark) February 12, 2019
DSB oplyser, at aflysningerne skyldes, at det ikke var muligt at få tilstrækkeligt med materiel til området, efter problemerne med et overgravet kabel mandag eftermiddag.
Få penge tilbage
Når du rejser med DSB, og din ankomsttid er mere end 30 minutter forsinket, kan du kan søge kompensation, hvis du er:
Forsinket mere end 30 minutter på din rejse med fjern-, regional- eller S-tog (DSB eller Arriva) i Danmark, og har du rejst med billet, klippekort, rejsekort eller et Bus & Tog Årskort.
Det er ankomsttiden på din bestemmelsesstation - altså den sidste station, du ankommer til - og ikke tidspunktet for din afrejse, der afgør, hvor meget du er forsinket.
Rejser du med DSB og en privatbane kan du også få rejsetidsgaranti, men efter andre regler.
Størrelsen på din kompensation, afhænger af, hvor meget du er blevet forsinket på din rejse.
Læs mere om rejsegaranti her.