Efter massive protester: Dropper planer om kontroversielt biogasanlæg

Planerne om at bygge et biogasanlæg i Brokkebjerg ved Kalundborg droppes. Ansøgningen er trukket tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omfattende protester fra naboerne, og dårlige erfaringer på andre værker betyder nu, at initiativtagerne til biogasanlægget i Brokkebjerg ved Kalundborg dropper planerne om projektet. Det skriver TV-Kalundborg.

Det var meningen, at det nye anlæg skulle bygges på Febjerggård i Brokkebjerg – men den omfattende kritik betyder nu at ansøgningen bag trækkes tilbage.

- Efter at vi har snakket med flere politikere er vi sikre på at det bliver svært at få dem til at stemme ja til projektet, både på grund af protesterne fra naboer og de problemer det nyopførte biogasanlæg på Asnæs har haft, siger Ulrik Olsen, der var en af initiativtagerne til projektet.

De dropper projektet nu, da alene forarbejdet til den politiske beslutning ventes at koste 600.000 kroner, og initiativtagerne ikke længere tror på, at de har politisk opbakning til planerne. Initiativtagerne beklager dog, at det ikke bliver til noget – det ville nemlig være godt for miljøet, hvis planerne blev gennemført, mener de.

brokkebjerg biogasanlæg
Læs også
Landsby kæmper mod biogasanlæg ved skolevej - har indsamlet flere hundrede underskrifter
brokkebjerg biogasanlæg
Læs også
Landsby kæmper mod biogasanlæg ved skolevej - har indsamlet flere hundrede underskrifter

Nyhedsoverblik