Det vi har sammen

Efter ligsyn: Dødfunden mand fra Stubbekøbing skal nu obduceres

Sådan så der ud, da redningsmandskab bjergede den døde person op af vandet. Foto: Per Rasmussen

Et ligsyn af den 74-årige mand, der søndag blev fundet ved Ore på Nordfalster kunne ikke svare på dødsårsagen. Derfor skal afdøde nu obduceres

Politiet kan ikke udelukke, at den 74-årige mand, der lørdag eftermiddag blev fundet død i vandet ved Ore nær Stubbekøbing på Falster, har været udsat for en forbrydelse.

Derfor skal manden nu obduceres.

- Vi foretog et ligsyn af manden tirsdag, men det kunne ikke svare på dødsårsagen, siger Casper Andersen, lokalpolitiet i Nykøbing Falster til TV ØST.

Den dødfundne mand skal nu obduceres på Retsmedicinsk Institut i København, men politiet tror fortsat ikke, at der er sket en forbrydelse. 

Læs også Politi undersøger død person ved Stubbekøbing

- Der går én til to uger, før vi får svaret fra Retsmedicinsk Institut. Vi ville fremskynde processen, hvis vi var mere overbevist om, at der var sket noget mistænkeligt, siger Casper Andersen.

Er fra lokalområdet

Manden lå et stykke ude i vandet ud for Ore ved Stubbekøbing, og var tilsyneladende blæst ind til kysten af en kraftig nordenvind, da han lørdag blev fundet.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde den 74-årige mand ikke ligget i vandet særligt længe.

Den dødfundne mand var fra lokalområdet ved Stubbekøbing.

Læs også Politi: Vi har en ide om, hvem dødfunden mand er

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App