Efter konkurs i Pleje Plus: Lolland Kommune vælger nye leverandører af ældrepleje

Efter fyringen af Pleje Plus har Lolland Kommune nu udvalgt to nye private leverandører af personlig og praktisk pleje til kommunens ældre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fremover kan de ældre borgere i Lolland Kommune vælge mellem tre forskellige leverandører af personlig og praktisk pleje.

De kan få hjælp fra kommunen eller fra de to private plejefirmaer Curae og Lev Vel Sjælland APS. Kommunen har nemlig godkendt de to private leverandører.

Det skriver Folketidende.

Lev Vel vender tilbage

I slutningen af juni opsagde Lolland Kommune samarbejdet med den private leverandør Pleje Plus efter flere sager, hvor de ældre blandt andet ikke havde fået den fornødne pleje. Siden er Pleje Plus gået konkurs. 

Lena Løve Jensen
Læs også
Pleje Plus: Derfor går vi konkurs
Lena Løve Jensen
Læs også
Pleje Plus: Derfor går vi konkurs

Pleje Plus overtog det private udbud af pleje i Lolland Kommune efter Lev Vel, som nu altså igen kan få lov at tilbyde pleje til kommunens ældre. De to nye selskaber kan benyttes fra og med oktober.

Hvis borgerne i Lolland Kommune ønsker at modtage hjælp fra et af de to private firmaer, skal de kontakte kommunens visitationsafdelingen inden den 15. september.

Lolland Kommune er forpligtet til tilbyde muligheden for frit valg af leverandør af hjemmepleje. Det frie leverandørvalg gælder kun for borgere i eget hjem og indebærer, at borgerne skal kunne vælge mellem mindst to leverandører af hjemmepleje, hvor den ene leverandør kan være Lolland Kommune. 

Jack Leiberg
Læs også
Pleje Plus varsler sagsanlæg mod Lolland Kommune
Jack Leiberg
Læs også
Pleje Plus varsler sagsanlæg mod Lolland Kommune

Pleje Plus-sagen kort

I februar 2016 opsagde Lolland Kommune samarbejdet med plejefirmaet Lev Vel, hvorpå samarbejdet overgik til Pleje Plus, for at kommunen kunne spare fem millioner kroner årligt.
  • I februar 2017 fik TV 2 aktindsigt i dokumenter, der viste, at Lolland Kommune havde fået 266 borgerhenvendelser om den behandling, de fik af Pleje Plus. Henvendelserne handlede om manglende rengøring, manglende medicinering og ingen svar på nødopkald.
  • 250 af dem kunne karakteriseres som klager. 
  • Henvendelserne er løbet ind til kommunen over otte måneder. 10 af klagerne var af så alvorlig karakter, at Pleje Plus blev undersøgt af et eksternt revisionsfirma for kontraktbrud.

Nyhedsoverblik