300 liter kemikalier kørt til kommunekemi med særtransport

Et gasudslip i Slagelse Svømmehal tidligt i morges sendte 17 mennesker på sygehuset. Nu fragtes kemikalierne med til kommunekemi i Nyborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en noget anderledes anmeldelse, der klokken 06.26 tikkede ind hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det viste sig, at der fra en tank i Slagelse Svømmehal sivede klorgasudslip.

- Der er tale om en leverance af klor, hvor en ellers normal procedure går galt. Leverandøren fylder ved en fejl cirka 50 liter klor i en tank med cirka 250 liter svovlsyre, og det udvikler så giftige klordampe, udtaler politikommissær Flemming B. Jensen i en pressemeddelelse.

Nu begynder et større rensningsarbejde i svømmehallen, som stadig er lukket. Der er ligeledes stadig afspærringer i området omkring svømmehallen. Politiet er i gang med tekniske undersøgelser, men faren er altså drevet over i denne omgang.

- Lige nu bliver de cirka 300 liter kemikalier sikret, og så bliver de kørt til kommunekemi i Nyborg (EKOKEM) med særtransport. Det er skrappe sager, og i og omkring svømmehallens område blev der målt et luftindhold af klor, som var otte gange højere end normalt, siger Flemming B. Jensen.

17 personer kørt til sygehuset

I svømmehallen befandt sig 17 personer. Nogle fik besværet åndedræt, og beredskabet besluttede at køre alle 17 til akutafdelingen på Slagelse Sygehus, hvor de kom igennem en rutinemæssig kontrol. Det har efterfølgende vist sig, at ingen af dem er kommet alvorligt til skade. 

img_2890.jpg
Læs også
Kemikalieudslip i Slagelse: 17 akut kørt på hospitalet
img_2890.jpg
Læs også
Kemikalieudslip i Slagelse: 17 akut kørt på hospitalet

Udslippet betød, at en del af området ved svømmehallen var afspærret fra klokken 06.35 og det meste af formiddagen. Et nærliggende plejehjem fik desuden besked på at holde vinduer og døre lukkede i første omgang.

Den nærliggende Antvorskov Skole blev ikke udsat for udslippet, fordi vinden drev i en anden retning. Ret hurtigt viste det sig, at udslippet blev fortyndet af luften, så plejehjemsbeboerne igen kunne åbne døre og vinduer.


Nyhedsoverblik