Efter flere år med gener bliver rotterede endelig renset

Nu er det forhåbentligt ved at være slut med rotter for beboerne på Toksværd Bygade. Foto: TV ØST

Et forladt hus midt i Toksværd har i fire år været en ren rotterede, og det har generet naboerne. Nu er kommunen begyndt at rense grunden.

Midt på Toksværd Bygade har et forladt hus gennem fire år været et paradis for rotter.

Det har selvsagt været til stor gene for naboerne.

Læs også Naboer til rotterede: Kommunen burde have gjort noget

Efter TV ØST gik ind i sagen i august, har sagen dog udviklet sig, og nu er ejendommen ved at blive renset for rotter.

Kommunen har givet påbud

- Der har allerede været nogle og rense kloakken, nu venter vi på, at de skifter rørene. Så tror vi, at det er helt slut, fortæller nabo Thomas Duus Jürgensen. 

Læs også Udvalgsformand om rottesag: Det har taget for lang tid

Tilbage i august erkendte formand for teknisk udvalg i Næstved Kommune, Søren Revsbæk (V), at rotterne havde fået lov at leve i det forladte hus alt for længe. 

Søren Revsbæk fortæller nu til TV ØST, at Næstved Kommune har givet ejeren af det forladte hus et påbud.

Ligeledes har kommunen renset og repareret bygningen – og regningen, den har de sendt til husets ejer, en ældre mand, der i dag bor på plejehjem.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App