Efter dom ved Højesteret: - Det er en halv sejr

Skorstensfejer Arne Pedersen er lettet over, at Højesteret har nedsat hans bøde for at lade to ansatte rense skorstene uden sikkerhed.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En halveret bøde, og så betaler staten sagens omkostninger.

Det var udfaldet, da Højesteret i dag kom med sin dom i sagen om skorstensfejer Arne Pedersen fra Vordingborg.

Han blev ved både byret og landsret idømt en bøde på 50.000 kroner for i to tilfælde at lade ansatte arbejde på en tagryg uden den fornødne sikkerhed. Men Højesteret har altså nedsat bøden til 25.000 kroner i stedet for, mens sagens omkostninger på mindst 28.000 kroner bliver betalt af statskassen.

quote Det er en halv sejr. En lille smule retfærdighed er der da til

Arne Pedersen, skorstensfejer

- Det er en halv sejr. En lille smule retfærdighed er der da til. Det kunne være meget værre, siger Arne Pedersen, da han modtager dommen og tilføjer med et smil:

- Så kan det godt være, at det kan blive til en uges sommerferie i år. Det har jeg heller ikke haft i mange år.

Kendte ikke reglerne

Højesteret har nedsat bøden, fordi de ikke mener, at Arne Pedersen i det ene af de to tilfælde med manglende sikkerhed vidste, hvordan reglerne var. I mange hundrede år har skorstensfejere nemlig gjort som Arne Pedersen og hans ansatte og renset skorstene uden sikkerhed. 

fra_cng3_170522_094808.jpg
Læs også
Skorstensfejeren brød loven: Ansatte brugte ikke sikkerhedsline
fra_cng3_170522_094808.jpg
Læs også
Skorstensfejeren brød loven: Ansatte brugte ikke sikkerhedsline

Skorstensfejerne fulgte den branchevejledning, der var på området, uden at vide, at vejledningen stred imod arbejdsmiljøloven.

- Selvfølgelig havde jeg håbet, at jeg helt blev frikendt, men min advokat havde sagt, at jeg ville få svært ved at overbevise Højesteret om, at jeg ikke kendte reglerne i sag nummer to, siger Arne Pedersen.

Nye regler giver ro

quote Det har ikke været spildt at tage den her sag så langt, fordi vi nu fremover kan passe vores arbejde i fred ud fra de nye regler

Arne Pedersen, skorstensfejer

Efter Arne Pedersen blev dømt ved Østre Landsret i oktober 2016, inviterede Arbejdstilsynet Skorstensfejerlauget til et informationsmøde om de gældende regler. Her indgik de to parter en aftale om, at skorstensfejerne fremadrettet skal være spændt fast med en sikkerhedsline, når de arbejder på stejle tagrykke. Dermed behøver de ikke til store omkostninger for Hr. og Fru Danmark at sætte stiladser op, når skorstenene skal renses.

- Det har ikke været spildt at tage den her sag så langt, fordi vi nu fremover kan passe vores arbejde i fred ud fra de nye regler. Det betyder rigtig meget for både mig og hele branchen, siger Arne Pedersen og uddyber:

- Alle gik og vidste ikke, om de var kriminelle, for hvor gik grænsen? Med den nye aftale kan vi forholde os til det og få noget ro. 

Skorstensfejer Arne Pedersen
Læs også
Brød skorstensfejer loven ved at gå uden sikkerhedsline?
Skorstensfejer Arne Pedersen
Læs også
Brød skorstensfejer loven ved at gå uden sikkerhedsline?

Nyhedsoverblik