Efter biljagt i Sorø: Narkopåvirket flugtbilist anholdt

Med hjælp fra borgerne lykkedes det i aftes politiet at anholde en flugtbilist i Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et drama mandag aften i Sorø er slut, efter en 25-årig mand er anholdt.

Det sker efter en biljagt og et uheld i byen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi har anholdt en 25-årig mand på baggrund af goder borgers henvendelser, siger vagtchef Ove Christoffersen tirsdag morgen, efter politiet blandt andet havde søgt efter manden med hunde i Sorø mandag aften.

Politiet lagde mærke til den 25-åriges kørsel i Sorø omkring klokken 18.00 mandag og signalerede bil bilisten, at han skulle standse.

d.jpg
Læs også
Politiet efterlyser flugtbilist: Nu jagtes han med hunde
d.jpg
Læs også
Politiet efterlyser flugtbilist: Nu jagtes han med hunde

Det ville han imidlertid ikke, og kørte i høj fart fra stedet. Politiet optog forfølgelsen af manden, men da han et kort øjeblik fik politiet ude af syne forårsagede han et trafikuheld i en rundkørsel nær Vestmotorvejen. Her kørte den 25-årige ind i en anden bilist, og flygtede straks fra stedet. Heldigvis kom den anden bilist ikke noget til ved sammenstødet.

Bilisten fortsatte videre – men blev som sagt opsporet af politiet senere på aftenen.

- Han var påvirket af euforiserende stoffer og var fradømt kørekortet, så det er han jo også blevet sigtet for, oveni alt det andet, siger vagtchefen.


Nyhedsoverblik