Dyre designermøbler stjålet fra rådhus

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: Google Street View

Flere designersole er blevet stjålet fra Ringsted Kommune.

Ukendte gerningsmænd har efter lukketid stjålet flere designerstole fra rådhuset i Ringsted Kommune.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Der er i alt blevet stjålet 16 Vintage Trinidad-stole designet af den kendte danske designer Nanna Ditzel. Stolenes værdi vurderes til ligge mellem 3.000 til 4.000 kroner.

Indbruddet blev anmeldt klokken 07.33 torsdag morgen, og politiet vurderer, at indbrudstyvene stak af med de dyre designerstole omkring klokken 05.30.

Hvis man har en mistanke om, at det er hælervarer, så skal man give informationerne videre til politiet

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi

Tyvene er kommet ind gennem et vindue i vestgavlen og har fjernet vinduet, hvorefter de har løftet designerstolene ud fra rådhusets kantinen, hvor stolene stod.

Det aktiverede dog alarmen, og gerningsmændene måtte flygte fra stedet.

Kontakt politiet

Nu har politiet en klar opfordring til folk, der eventuelt skulle få tilbudt at købe nogle designerstole, som passer til beskrivelsen fra Ringsted Kommune.

- Hvis man er er i tvivl, så skal man lade være med at købe de, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi. 

Læs også To indbrudstyve stjæler hvidt pengeskab fyldt med euro

- Og hvis man har en mistanke om, at det er hælervarer, så skal man give informationerne videre til politiet, så skal vi nok reagere på det, tilføjer han.

Ringsted Kommune har ifølge Sjællandske allerede taget iværksat flere foranstaltninger for at sikre rådhuset mod flere indbrud udover de alarmer og kameraer, som allerede findes.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App