- Er det bedst for Slagelse Kommune, at vi giver borgmesteren et halmstrå, han kan trække sig op ved, eller kører vi bare på? Det her er kun mellem dig og mig, lyder det i en sms til Villum Christensen (LA) fra en embedsmand i kommunen.
- Jeg tror ikke der bliver noget godt for Slagelse ved at redde en uduelig borgmester... kh. Villum.
Sms’erne er blot nogle af dem, som DR Nyheder er kommet i besiddelse af. En lang række mails og sms'er, som DR Nyheder har fået indsigt i, viser nemlig, at både Villum Christensen (LA), viceborgmester i Slagelse Kommune, og John Dyrby Paulsen (S), borgmester, var i tæt dialog med embedsmanden, som forsøgte at få to direktører i Slagelse Kommune fyret – heriblandt tidligere kommunaldirektør Jane Wiis.
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vedkommende har foreslået at fyre en kommunaldirektør
Begge politikere erkender nu, at de havde kontakt til embedsmanden, men afviser at have gjort noget forkert.
- Jeg har været fuldstændig ærlig og åben i forhold til, hvad der er foregået. Jeg har ikke lagt skjul på, at der har været et møde, vi har heller ikke lagt skjul på, at vi har fået svar på nogle spørgsmål efterfølgende. Så den del har vi været fuldstændig ærlige og åbne om. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vedkommende har foreslået at fyre en kommunaldirektør. Det har vi overhovedet ikke kommenteret, for det var ikke relevant på noget tidspunkt, siger John Dyrby Paulsen til TV ØST.
Brintbusserne, der kørte af sporet
Baggrunden for balladen handler om 10 brintbusser, som i dag er skrinlagte. Offentligt tilgængelige mails viser, at embedsmanden havde skrevet til både Villum Christensen og John Dyrby Paulsen angående sine frustrationer over blandt andre kommunaldirektøren.
Men du er jo blevet spurgt, om du har svaret på mails fra embedsmanden. Og der har du sagt, at det gjorde du ikke. Hvorfor har du ikke været ærlig omkring det?
- Jeg svarede ikke på mailene. Og det, jeg er blevet spurgt om, det er, om jeg har svaret på den del, som Venstre har kaldt drejebogen, altså fire linjer, hvor kommunaldirektøren skulle fyres. Det har jeg ikke svaret på, og det var der ingen grund til på det tidspunkt. Det var slet ikke et emne for os. Det, der var et emne for os, det var hele brintbus-sagen, og der fik vi faktisk nogle svar som var interessante, siger John Dyrby Paulsen.
I orden i et tillidsbaseret samfund
Så at svare på en lille del af mailen og så sige, at man ikke har svaret. Det virker meget rodet?
- Nej, for jeg svarede slet ikke på den pågældende mail. Det, jeg er blevet spurgt om konstant, er, om jeg svarede på den del vedrørende fyringen af kommunaldirektøren. Der er svaret nu som dengang: nej, for det var slet ikke et tema for os, lyder det fra John Dyrby Paulsen.
Du har været i tæt dialog med embedsmanden, der ville af med kommunaldirektøren. Mener du så selv, at det er i orden den kontakt I har haft omkring det?
- Ja, fordi vi er et tillidsbaseret samfund. Vi skal godt kunne have de her samtaler, medarbejder og byrådsmedlem. Det, der er problemet med det, er, hvis byrådsmedlemmerne nærmest overfalder medarbejderen. Så er det et problem. Men at et byrådsmedlem snakker med en medarbejder et eller andet sted, det bør altså ikke være noget problem. Det bør vi kunne håndtere, siger John Dyrby Paulsen.
Det er uhensigtsmæssigt
Ifølge Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, så er det ikke decideret ulovligt, at John Dyrby Paulsen og Villum Christensen har haft den kontakt med en embedsmand.
- Jeg vil sige, at det er uhensigtsmæssigt, og det er illoyalt af medarbejderen. Men jeg synes omvendt også, at det må være muligt at have en dialog med medarbejderen for at få oplyst det, så man får et ordentligt oplyst grundlag, men selvfølgelig skal det helst foregå i samspil med kommunaldirektøren og borgmesteren, så det er ensartede vilkår for alle, siger han.
Han fortæller, at det er almindelig praksis, at man spørger via borgmesteren og kommunaldirektøren.
- Det forhindrer dog ikke, at byårdsmedlemmer kan have en kontakt med administrationen for at få opklaret ting, men grundlæggende må man sige, at embedsmændene må sikre sig, at når de svarer, så ved resten af organisationen også, at de svarer, og embedsmændene kan ikke bare give svar uden at informere sine foresatte.
- Jeg gjorde ikke noget forkert
Hvorvidt John Dyrby Paulsen er gået over grænsen, vil han ikke selv tage stilling til.
- Jeg er ikke jurist. Og jeg opfordrer til at sige: Hvad er det så konkret, der er forkert i det her? Jeg har ikke noget problem med som borgmester, at nogle af mine byrådsmedlemmer snakker med mine ansatte. Det, jeg har et problem med, er, hvis nogle af mine byrådsmedlemmer nærmest overfalder ansatte eller bliver vedholdende med til at kontakte ansatte. Det må de ikke, siger han.
Men du gik jo ikke til borgmesteren og fortalte, at der var snak om, at man ville af med kommunaldirektøren. Var det ikke en fejl?
- Nej, det synes jeg faktisk ikke. Hvis en frustreret medarbejder skriver til mig, at kommunaldirektøren burde gå, så er det ikke noget, jeg skal rende til borgmesteren med. På det tidspunkt lagde vi det bare til side som frustrationer. Vi forfulgte slet ikke den sag. Hvis vi som økonomiudvalg senere ville have fyret kommunaldirektøren, så havde der formentlig været flertal for det. Men det var slet ikke vores dagsorden. Det var ikke det ærinde, vi var ude i. Vi var ude i at sige: den her brintbus-sag, hvad i alverden er op og ned i den?
Så du føler ikke, du har gjort noget som helst galt i den her sag. Du ville have gjort det hele en gang til, hvis nu det kunne gøres om?
- Lige nøjagtigt i den sammenhæng er der ikke noget som helst at komme efter. Nej, jeg gjorde ikke noget forkert, lyder det fra John Dyrby Paulsen.