Dyr med nytårsskræk: Sådan kan du hjælpe din hund

Et dækken bundet rundt om kroppen kan for nogle hunde gøre det ud for beroligende medicin nytårsaften. Se hvordan i artiklen her.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ninette Gravgaard har en dobbermand, som ikke kan lide lyden af fyrværkeri til nytår.

- Han er ikke sig selv, og han følger efter én hele tiden og er bare meget sådan: "hvad sker der, hvad sker der," fortæller hundeejeren til TV ØST.

I år er det ekstra slemt, da den for nylig er blevet opereret for at få fjernet et kødben, der havde sat sig på tværs.

Derfor har Ninette Gravgaard taget hunden Astro til dyrlæge i Maribo på Lolland for at få hjælp.

- Lige nu oplever jeg, at rigtig mange spørger om nytårsmedicin, fordi de jo ved, at deres hunde er rigtig bange for for det, siger dyrlæge Kirsten Hobolt fra Maribo Dyrehospital.

Et naturligt hjælpemiddel

Men i stedet for at give hunden medicin, kan mange med fordel bruge en form for svøb, der skal bindes rundt om hundens krop.

- Det giver sådan en fornemmelse af tryghed, når man står der. Vi bruger det rigtig meget i klinikken, hvis hunde er kede af at komme her og klippe negle eller sådan noget, og der virker det rigtig godt, men til nytår har vi også rigtig gode erfaringer med det, siger dyrlæge Kirsten Hobolt fra Maribo Dyrehospital.

Sådan gør du

Du kan se teknikken bag det tryghedsskabende svøb til hunde her:

Grafik: Lonni Olsen
Grafik: Lonni Olsen

 


Nyhedsoverblik