Dusør udloves: Sjælden racekat stjålet

1 af 2

Et ægtepar fra Nakskov har fået stjålet deres sjældne racekat. Nu udlover de en dusør på 2000 kroner til den, der kommer med et afgørende tip.

Natten til lørdag er en sjælden hankat af racen thai siameser blevet stjålet fra Rårupvænget i Rårup ved Nakskov.  

- Vi er helt ude af den, siger Berit Norrman, som ejer katten.

Ægteparret opdagede lørdag morgen, at døren til det udendørsbur, hvor katten befandt sig, var brudt op, og katten manglede.

Katten, som hedder Athos Koh Banka, opholder sig i et udendørs bur om natten, fordi den er fertil og strinter meget.

- Han er meget tæt knyttet til mennesker, han lystre ved sit navn, og han elsker at sidde på skulderen af én, siger Berit Norrman.

Sjælden og kostbar racekat

Ifølge ejerne er der tale om en yderst sjælden kat, og det skulle eftersigende være den eneste hankat af sin art i Danmark.

Ejerne vurderer, at katten er et sted mellem 8.000-10.000 kroner værd.

Tyveriet er meldt til politiet, og i et forsøg på at finde katten, har ejerne været rundt og lede og kalde på den, ligesom de nu vil hænge efterlysningssedler op forskellige steder i byen.

Samtidig udlover ægteparret en dusør på 2000 kroner til dem, der kommer med et tip, som fører til, at katten bliver fundet.

- Man forventer virkelig ikke, at der er nogle, der kan finde på sådan noget, nu håber vi bare, at vi kan få katten hjem igen, siger Berit Normann.

Katten er blevet stjålet mellem klokken 4 og 6 natten til lørdag.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App