Du kan være med til at bestemme: Ny skov ved Næstved mangler et navn

00:46

Skoven nær Rønnebæk ved Næstved mangler et navn.

Næstved Kommune mangler et navn til den helt nye skov nær Rønnebæk. Nu beder kommunen om din hjælp.

Haves: Helt ny skov.

Søges: Nyt navn.

Sådan indleder Næstved Kommune sit Facebook-opslag. For den helt nye skov nær Rønnebæk ved Næstved mangler nemlig et navn.

Og nu kan du være med til at bestemme, hvad den skal hedde.

Styrelse skal godkende navnet

Den nye skov blev indviet i sidste uge. Det er et tidligere landbrugsareal på 35 hektar – eller hvad der svarer til omkring 50 fodboldbaner – der nu kan bruges. Skovområdet har to picnicpladser, hvor man kan nyde de nødder, bær og æbler, man kan finde i skoven, ligesom folk til hest kan ride en tur på "Husarstien".

Med til området hører også en ny sø, som skal hjælpe til, at område kan klare ændringer i klimaet. Ved kraftig nedbør bliver vand fra området afledt til søen, og samtidig kan der lukkes vand fra søen ud i Rønnebækken, så den ikke udtørrer. På sigt vil man både kunne fiske og bade i søen.

Det er i sidste ende Naturstyrelsen, der er i sidste ende skal godkende skovens navn - og du kan dele dit bud på et navn i opslaget her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App