Der er lagt masser af luft ind i planen, fastslog både Banedanmark og transportminister Ole Birk Olesen (LA), da de sammen med forligskredsen velsignede syv års forsinkelse og en pæn fordyrelse af det skandaleramte signalprojekt i november 2017.
Men tilsyneladende var der alligevel ikke luft nok.
Allerede fire måneder inde i den 13-årige plan for udskiftning af togsignaler landet over melder Banedanmark i en ny statusrapport om ”en række bekymringspunkter”, skriver Ingeniøren.
Hvis forsinkelserne fortsætter og ikke kan indhentes på andre milepæle i projektet, kan man få et problem
Dobbeltdækkervogne skaber problemer
Igen handler det om at installere det digitale ERTMS-udstyr i togene, der skal sikre, at de kan tale sammen med de nye signaler. Men hvor det i efteråret var arbejdet med IC3, der skabte forsinkelser, rammer problemerne nu andre togtyper.
Det gælder især de dobbeltdækkervogne, der er særligt vigtige at få gjort hurtigt klar til ERTMS, idet de skal køre på den første strækning med det nye signalsystem på Sjælland i 2020 - teststrækningen Roskilde-Køge-Næstved.
Problemerne er ifølge rapporten, at leverandøren Alstom mangler ressourcer til at gennemføre opgaverne hurtigt nok. Til Ingeniøren forklarer Banedanmarks projektdirektør, Jan Schneider-Tilli, at Alstom har prioriteret ressourcerne på at ERTMS-udruste andre togtyper.
Hvis teststrækningen ikke kan indvies i 2020, spænder det ben for den videre udrulning af ERTMS, som er betinget af, at der er opnået "dokumenteret stabil drift" på strækningen i 2021.
Det skal tages alvorligt
På Aalborg Universitet giver de nye oplysninger panderynker hos Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring.
- Der er afsat en stor tidsmæssig buffer, men nu bruger man altså en god del af den. Hvis forsinkelserne fortsætter og ikke kan indhentes på andre milepæle i projektet, kan man få et problem. Det bliver man nødt til at tage alvorligt, siger han til Ingeniøren.
Med vedtagelsen af den nye plan måtte forligskredsen bag signalprogrammet sluge en forsinkelse på syv år, helt frem til 2030, og en ny ekstraregning på 2,8 milliarder kroner.
Også Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, er bekymret:
- Der er tale om et projekt til rigtig mange milliarder, og det må bare ikke køre af sporet. Jeg husker alt for godt IC4-sagen, som vi nødig vil se gentaget. Så det er bekymrende, når tidsplanen tilsyneladende hele tiden skrider lidt. Det kan ende med at koste mange penge og være til gene for passagererne, siger han til Ingeniøren.