DSB indsætter aftentogbusser på strækning de næste fire måneder

Banedanmark er ved at elektrificere banen mellem Roskilde, Køge og Næstved. Det betyder aftentogbusser de næste fire måneder på strækningen. Foto: TV ØST

Mellem Roskilde, Køge og Næstved skal du de næste fire måneder med togbus, hvis du rejser om aftenen.

Banedanmark er i fuld gang med at etablere en jernbane, hvor der kan køre højhastighedstog mellem København, Køge og Næstved.

De næste fire måneder er Banedanmark i gang med at elektrificere strækningen mellem Roskilde, Køge og Næstved. Det får konsekvenser for de passagerer, der skal rejse om aftenen på strækningen.

Giver længere rejsetid

I aftentimerne fra og med den 31. juli til og med den 6. december vil togene på strækningen nemlig blive erstattet med togbusser.

Det oplyser DSB.

Togbusserne betyder, at der vil være længere rejsetid end normalt.

Togbusserne holder følgende steder:

  • Køge Movias stoppested på Østre Banevej
  • Herfølge: Forpladsen ved stationen (Stationsvej)
  • Tureby: Forpladsen ved stationen (Turebyvej)
  • Haslev: Forpladsen ved stationsbygningen (Stationspladsen)
  • Holme-Olstrup: Busstop ved hovedvejen 200 m fra stationen
  • Næstved Nord: Foran stationen (Gl. Holstedvej)
  • Næstved: Banegårdspladsen (ved gangbroen)

Værd at vide, når du skal med Togbus

Billetter, Rejsekort og Klippekort 
  • Billetter køber du på dsb.dk, i DSB app eller i automaten på stationen
  • Det er ikke muligt at købe billetter i Togbussen
  • Rejser du på Rejsekort med regional- eller InterCity tog, skal du tjekke ind og ud på stationen
  • Rejser du på Rejsekort med S-tog, skal du tjekke ind og ud i Togbussen 
Husk først at tjekke ud, når du er helt færdig med din rejse 


Cykler, barnevogne, kørestole og handicaphjælp
  • Der er desværre ikke plads til cykler i Togbussen
  • Barnevogne medtages i bagagerummet, når DSB kører med turistbusser. Når DSB kører med bybusser, medtages barnevogne i selve bussen. Bybusser bruges primært i Hovedstadsområdet
  • Skal du have en kørestol med, eller har du brug for handicaphjælp i forbindelse med rejser med regional- eller InterCity tog, skal du kontakte DSB på tlf. 70 13 14 19.

Kilde: DSB

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App