DSB forlænger perioden med færre tog i to måneder

DSB melder at de store ændringer i togtrafikken vil fortsætte frem til 21. marts 2018, fordi samtlige lokomotiver skal til et omfattende kontroleftersyn. Foto: TV ØST

DSB melder at de store ændringer i togtrafikken vil fortsætte frem til 21. marts 2018, fordi samtlige lokomotiver skal til et omfattende kontroleftersyn. Foto: TV ØST

1 af 2

DSB melder, at de forlænger tiden med færre tog frem til marts måned.

DSB har besluttet at køre med færre tog frem til slutningen af marts måned.

Det skriver DSB i en pressemeddelelse.

Det sker, fordi lokomotiverne skal til kontroleftersyn, efter man opdagede begyndende problemer med togene.

33 lokomotiver ude

Fredag i sidste uge besluttede DSB at tage sine 33 ME-lokomotiver ud af drift, fordi der er konstateret begyndende revner på to aksler. Det er de lokomotiver, der normalt trækker dobbeltdækkervognene, som skal til kontroleftersyn.

Derfor blev DSB nødsaget til at køre med færre tog, hvilket har givet aflysninger af afgange i regionen. 

Planen var, at DSB ville køre med en ændret plan på grund af de færre tog frem til slutningen af denne uge. Men da det er en længere proces, melder DSB ud, at ændringerne vil stå på frem til 23. marts.

- Når det tager så lang tid, så skyldes det, at hver aksel skal igennem flere processer med varmekrympning og efterfølgende afkøling. Alene afkølingen skal ske tre gange og tager 24 timer hver gang. Udover det, skal der lægges undersøgelsestid og f.eks. afslibning af den enkelte aksel til, forklarer Dan Stig Jensen chef for DSB’s driftsværksteder i pressemeddelelsen.

Færre afgange

DSB har siden fredag aflyst en række afgange. 

- Jeg vil gerne over for vores kunder beklage de gener, som det nødvendige kontroleftersyn af ME-lokomotiverne giver. Vi arbejder intenst på hurtigst muligt at få flest mulige tog i drift igen, slutter Dan Stig Jensen.

Det første ME-lokomotiv forventes at være klar til drift fra begyndelsen af næste uge. DSB vil løbende indsætte ME-lokomotiverne i drift i takt med, at de bliver meldt klar til drift. 

Disse strækninger er ramt

De ramte strækninger er til og fra Nykøbing Falster, Holbæk og Kalundborg.

DSB kører en gang i timen med stop ved alle stationer mellem Kalundborg og Roskilde.
Derfor kører der enkelte myldretidstog mellem Holbæk og København og supplerende togbusser mellem Roskilde og Holbæk i myldretiden om morgenen og eftermiddagen.
Også ruten mellem Nykøbing F og København er ramt. Her kører toget to gange i timen.
Supplerende togbusser er sat ind i myldretiden mellem Næstved og Ringsted og Næstved og Køge

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App