Droppede italienere kan vende tilbage til Storstrømsbroen

Italienske firmaer kan vende tilbage på byggeriet af Storstrømsbroen, skriver Fagbladet 3F. Foto: Vejdirektoratet

De to italienske selskaber, der er sat uden for døren i byggeriet af Storstrømsbroen, kan sagtens vende tilbage, vurderer lektor.

Selv om to af de tre italienske selskaber, der skal bygge Storstrømsbroen, er droppet efter en række skandalesager, så er der intet, der forhindrer, at de kan vende tilbage på byggeriet senere. Det skriver Fagbladet 3F.

Det vurderer Troels Lilja, der er lektor i selskabsret på Copenhagen Business School.

- Det er helt op til de tre selskaber, hvordan de fordeler kontrakten imellem sig. Rent juridisk kan de sagtens ændre aftalen senere, hvis de vil, siger han.

Ifølge konsortiet er de to selskaber Condotte og Grandi Lavori Fincosit (GLF) lige nu nedskrevet til 0,01 procent af kontrakten hver, mens det sidste selskab, Itinera, står med 99,98 procent af kontrakten på at bygge Storstrømsbroen.

Problemer med økonomien

Byggeselskabet GLF har siden årsskiftet kæmpet med økonomien og måtte i juni måned erkende, at det ikke var muligt at finde de nødvendige midler til at indgå i byggeriet.

Derfor blev selskabet reduceret til næsten ingenting i konsortiet bag broen.

Læs også Få overblikket over byggeriet af den nye Storstrømsbro her

Også selskabet Condotte blev på lignende vis blevet reduceret til ingenting, efter selskabet blev taget under konkursbehandling. Det skete tidligere i år, da det kom frem, at Condotte skyldte sine norske underentreprenører 100 millioner norske kroner i forbindelse med et stort byggeri i Oslo.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App