Drone og brandhund: Politiet undersøger voldsom biografbrand

Teknikere begyndte i dag arbejdet med at finde ud af, hvad der startede sidste uges voldsomme brand i den gamle biograf i Nakskov.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stort set kun aske og ruin tilbage på Vejlegade 8 i Nakskov. Her lå den gamle biograf nemlig, der i sidste uge brændte fuldstændig ud.

Og det gik ikke stille for sig. Branden udviklede så tæt røg, at flere naboer blev evakueret, og fire politibetjente blev kørt til undersøgelse for røgforgiftning.

Men hvad startede branden?

quote Vi har nogle efterforskere med herfra, og så kommer der nogle teknikere fra København

Bo von Würden, politikommissær fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det er politiets teknikere i dag begyndt at arbejde på at finde ud af.

- Vi har nogle efterforskere med herfra, og så kommer der nogle teknikere fra København. Med de afhøringer og andre ting, vi har foretaget os, forsøger vi i fællesskab at finde frem til, hvor branden er startet og hvordan, siger politikommissær Bo von Würden fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Har brandhund med

Det vides endnu ikke, hvor lang tid det vil tage politiets teknikere at finde brandårsagen. Men i dag havde de blandt andet en drone med til undersøgelserne, ligesom en brandhund også blev sendt ind i ruinen.

- De kan lugte brandbare væsker, så derfor er de med. Er der brugt brandbare væsker til at starte den brand? Det skal de være med til at finde ud af, siger Bo von Würden.

Biografen på Vejlegade har stået tom i flere år. 

Læs også
Øjenvidner fra Nakskov: Der står flammer op af taget
Læs også
Øjenvidner fra Nakskov: Der står flammer op af taget
nakskov_brand.jpg
Læs også
Kraftig røg efter brand: Borgere evakueret i Nakskov
nakskov_brand.jpg
Læs også
Kraftig røg efter brand: Borgere evakueret i Nakskov

Nyhedsoverblik