Drikkevandet i Guldborgsund Kommune indeholder sprøjtegift, men er ikke sundhedsfarligt

Flere af landets vandforsyninger er plaget af pesticidrester – også i Guldborgsund Kommune. Men drikkevandet overholder grænseværdierne, lyder det.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I kølvandet på den seneste tids pesticidfund i drikkevandet i flere af landets kommuner er alle vandværker blevet inddraget i indsatsen mod sprøjtemidlet desphenyl-chloridazon.

quote Der er fundet pesticider i vores vandværker, men efter målinger kan vi konstatere, at vi på ingen af dem overskrider grænseværdierne

Niels Rasmussen, produktionschef ved Guldborgsund Forsyning

Den verserende debat har også fået Guldborgsund Forsyning til at reagere. De leverer vand til 10.000 husstande i Guldborgsund Kommune.

Guldborgsund Forsyning har udført drikkevandsanalyser og kan nu konstatere, at der er sprøjtegift i deres vandværker.

- Der er fundet pesticider i vores vandværker, men efter målinger kan vi konstatere, at vi på ingen af dem overskrider grænseværdierne, siger Niels Rasmussen, produktionschef ved Guldborgsund Forsyning. 

Dermed vurderer myndighederne altså ikke, at der er en risiko ved at drikke vandet.

Guldborgsund Forsyning er den største leverandør af vand i Guldborgsund Kommune med fire vandværker i henholdsvis Nykøbing Falster, Sakskøbing, Stubbekøbing og Nysted. 

Niels Rasmussen forsikrer om, at fundet af sprøjtemidlet i vandværkerne ikke er til fare for forbrugerne.

drikkevand2.jpg
Læs også
Pesticid fundet i drikkevand: Nu har Miljøstyrelsen lavet nye regler
drikkevand2.jpg
Læs også
Pesticid fundet i drikkevand: Nu har Miljøstyrelsen lavet nye regler

Sprøjtegift kan være udbredt på Lolland

Stoffet stammer fra et ukrudtsmiddel, der i dag er forbudt i Danmark. Fra 1960'erne og indtil 1996 anvendte man det i produktionen af roer, rødbeder og løg.

Og netop på grund af den udbredte roeproduktion på Lolland, frygter man hos hos Danva, Dansk Vand- og Spildevandsforening, at der også kan være sprøjtemidler i drikkevandet der.

- Det er et område, hvor vi frygter mange fund på grund af den store roeproduktion på Lolland. Det har været dyrket intensivt, og det gør det stadigvæk, siger Claus Vangård, der er seniorkonsulent hos Danva, og pointerer, at han endnu ikke har set målinger fra Lolland Forsyning.

TV ØST har været i kontakt med Lolland Forsyning, som afventer svar på vandmålinger. Prøverne forventes at være klar i næste uge.

sk_forsyning.jpg
Læs også
"Det kan blive et større problem, end vi lige tror"
sk_forsyning.jpg
Læs også
"Det kan blive et større problem, end vi lige tror"

Nyhedsoverblik