Dræbte bekendt efter strid: Anklager kræver 50-årig mentalundersøgt

Anklager Michael Boolsen kræver den sigtede 50-årige mentalundersøgt. Foto: Jesper Truelsen - TV ØST

Det var en bekendt, som en 50-årig mand fra erkendte at have dræbt ved Holeby. Han er varetægtsfængslet og bør mentalundersøges, mener anklageren.

En 50-årig mand fra Lolland erkendte i grundlovsforhør lørdag, at have skudt og dræbt sin jævnaldrende bekendte. 

De to havde en lang relation bag sig. Det fortæller anklager Michael Boolsen til TV ØST.

Motivet er en indbyrdes strid, som handler om gensidig respekt. Han bekræfter i grundlovsforhøret, at der er tale om et indbrud, som den dræbte tidligere har begået hos ham

Michael Boolsen, anklager, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- De har kendt hinanden lige så langt tilbage som den sigtede kan huske. De kender hinanden igennem lokalsamfundet, siger Michael Boolsen, anklager hos anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Strid om respekt

Den 50-årige blev varetægtsfængslet i fire uger efter grundlovsforhøret. Han bekræftede til grundlovsforhøret, at han har eller har haft relationer til bandemiljøet. 

Desuden kom det frem, at motivet til drabet angiveligt er en strid mellem de to bekendte. 

Læs også Mand skuddræbt på Lolland - én person er anholdt

- Motivet er en indbyrdes strid, som handler om gensidig respekt. Han bekræfter i grundlovsforhøret, at der er tale om et indbrud, som den dræbte tidligere har begået hos ham, og at det er mangel på respekt, fortæller Michael Boolsen.

Det drejer sig ifølge anklageren om et indbrud, hvor der fra den sigtede 50-åriges hjem blev stjålet en riffel og 55.000 kroner.

Ved grundlovsforhøret fortalte den 50-årige mand også, at han havde forsøgt at slå et familiemedlem til den dræbte ihjel. Det fik anklageren til at ændre på sigtelsen.

- Jeg udvider sigtelsen ud fra hans egen forklaring til også at omfatte et forsøg på drab på en anden person. Så sigter man selvfølgelig, når man får sådan en forklaring, siger Michael Boolsen.

Drabssted og findested ikke det samme

Liget blev fundet i en bil i nærheden af Nøbbølle Gods. Selve drabet er sket et andet sted.

- Bilen er blevet fundet på et skovstykke i nærheden af Nøbbølle Gods, siger anklageren.

Han vil dog ikke fortælle præcist hvor drabet fandt sted.

- Jeg kan ikke gå for meget i detaljer, men det fremgår jo også af pressen, at drabet er sket ét sted og den dræbte er fundet et andet sted. Gerningsstedet er i nærheden af Nøbbølle Gods, siger han.

Den 50-årige er varetægtsfængslet i fire uger. I de uger pågår politiets efterforskning i sagen.

- I den periode skal vi have samlet op på de resterende ting, der ligger i efterforskningen, og så skal vi tage stilling til derfra med hensyn til tiltalespørgsmålene, siger anklageren.

Hvornår sagen skal for retten vides ikke. For anklagemyndigheden mener, den 50-årige bør mentalundersøges, og det kan trække sagen ud.

- Det er helt almindeligt i denne her type sager, at vi begærer en mentalundersøgelse af den sigtede, og det tager altså lidt tid, siger han.

Læs også En mand blev skuddræbt på Niels' frømark: - Man tænker: "Hvad fanden foregår der"

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App