Drabssag i Nakskov: - Vi ved ikke meget om den dræbte endnu

Tirsdag blev en 47-årig mand fundet dræbt i en lejlighed i Nakskov. Nu skal politiet danne sig et billede af, hvem der er involveret, siger drabschefen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 47-årig mand blev tirsdag eftermiddag fundet dræbt i sin lejlighed i Nakskov.

- Vi fik i går lidt over halv fem en henvendelse fra en person, som var kommet op i lejligheden, hvor den afdøde blev fundet liggende på gulvet. Og så bliver politiet underrettet, og vi er så nede og lave tekniske undersøgelser i aftes og nat. Og det er så fortsat her i løbet af i dag, lyder det fra drabschef, Søren Ravn-Nielsen, fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Vi ved, at der er tale om en 47-årig mand, som bor på adressen. Og det er faktisk, hvad vi kan sige på nuværende tidspunkt

Søren Ravn-Nielsen, drabschef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Søren Ravn-Nielsen fortæller, at de stadig er i gang med tekniske undersøgelser på gerningsstedet ved Søndergade. Samtidig afventer de en obduktion af den 47-årige dræbte.

- Og det vil så være det, vi konkluderer videre på i efterforskningen, siger Søren Ravn-Nielsen.

Afventer obduktion af den dræbte

Hvad ved vi om den dræbte?

- Vi ved ikke så meget om den dræbte endnu. Vi ved, at der er tale om en 47-årig mand, som bor på adressen. Og det er faktisk, hvad vi kan sige på nuværende tidspunkt, siger Søren Ravn-Nielsen.

Drabschefen kan ikke fortælle yderligere om, hvornår den 47-årige mand døde.

- Det er noget af det de undersøgelser, vi har foretaget på gerningsstedet og så vil obduktionen forhåbentlig give os svar på, siger Søren Ravn-Nielsen.

Hvordan er han dræbt?

- Det kan vi ikke sige noget om endnu. Vi er som sagt stadig i gang med undersøgelserne og afventer resultatet af obduktionen. 

udklip2.jpg
Læs også
Mand fundet død i Nakskov
udklip2.jpg
Læs også
Mand fundet død i Nakskov

Ingen forbindelser til bandemiljøet

Er der nogle forbindelser til bande- eller rockermiljø?

- Nej, der er ikke noget, der tyder på overhovedet, at der er banderelationer i den her sag, siger Søren Ravn-Nielsen.

Hvordan efterforsker I sagen fremadrettet?

- Vi efterforsker sagen som en drabssag. Dels med grundige kriminaltekniske undersøgelser og grundige retsmedicinske undersøgelser, og så skal vi jo danne os et billede af, hvem der kunne tænkes at være involveret. Og det er det, vi vil bruge de kommende dage på, lyder det fra Søren Ravn-Nielsen.


Nyhedsoverblik