Det vi har sammen

Drabssag i Nakskov: Dødsårsagen kendes først i næste uge

Tirsdag den 17. april blev en 47-årig mand fundet dræbt i en lejlighed i det centrale Nakskov.

Torsdag blev den 47-årige mand, der blev fundet dræbt i en lejlighed i Nakskov, obduceret. Først i næste uge kendes den præcise dødsårsag.

Torsdag blev den dræbte 47-årige mand i Nakskov obduceret.

Men først tidligst i næste uge vil der kunne siges noget om dødsårsagen. Det oplyser drabschef, Søren Ravn-Nielsen til TV ØST.

Da sagen behandles for lukkede døre, kan politiet derfor heller ikke oplyse yderligere om efterforskningen.

Den 47-årige blev fundet død i en lejlighed på Søndergade i det centrale Nakskov i tirsdags. 

Læs også Dræbt med 14 knivstik: 49-årig varetægtsfængslet for drab i Nakskov

14 knivstik i hals, bryst og ryg

Onsdag anholdt politiet en 49-årig mand, og torsdag blev han varetægtsfængslet frem til den 14. maj. Han er sigtet for at have dræbt den 47-årige mand med 14 knivstik i hals, bryst og ryg.

Den sigtede ville ikke udtale sig eller afgive forklaring, og nægter sig skyldig i sigtelsen.

- Jeg kan ikke fortælle så meget, andet end der er begrundet mistanke om, at han er skyldig i drab, sagde Susanne Bluhm, specialanklager ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, torsdag efter den 49-årige var blevet varetægtsfængslet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App