Det vi har sammen

Drabsdømte Peter Madsen overfaldet i fængslet

Drabsdømte Peter Madsen er indsat i Storstrøm Fængsel. Onsdag blev han overfaldet. Foto: Kriminalforsorgen

Den drabsdømte Peter Madsen blev onsdag aften overfaldet i Storstrøm Fængsel.

Den drabsdømte ubådskaptajn Peter Madsen blev overfaldet i Storstrøm Fængsel onsdag aften. Peter Madsen er indsat i fængslet efter at være blevet dømt for drabet på journalisten Kim Wall.

Det skriver flere medier, heriblandt B.T. og Folketidende. 

Folketidende skrev allerede i går, at en 18-årig mand var sigtet for vold mod en 47-årig medindsat. Fredag morgen har Peter Madsens forsvarsadvokat i en sms til Ritzau bekræftet, at det er den drabsdømte Peter Madsen, der er overfaldet. 

Politiinspektør i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræftede torsdag, at overfaldet har fundet sted, men ønskede ikke at sige noget om parternes identitet. Det skriver B.T.

- Der har været en episode, hvor to indsatte har været oppe at slås. Den ene har tildelt et slag i ansigtet, og den 47-årige har som følge heraf været kortvarigt på hospitalet, og er nu tilbage i fængslet. Jeg vil ikke komme ind på, hvad der kan ligge til grund for, at de indsatte har været oppe at slås eller sige noget om deres identitet. Vi har sigtet en mand for at have udøvet volden, og der var ikke grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør, sagde Kim Kliver torsdag ifølge B.T.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App