Drabet på Emilie Meng skal kulegraves – Korsørs borgere håber på en afklaring i sagen

08:07

Politiet tager nu nye midler i brug for at finde 17-årige Emilie Mengs drabsmand. Et hold af eksperter skal se med nye øjne på sagen. Det sker efter pres fra Emilie Mengs familie Video: Mikkel Rise - TV ØST

Foto: Mikkel Rise - TV ØST

1 af 2

En særlig gruppe af efterforskere skal kulegrave drabet på Emilie Meng.

Sagen om den 17-årige Emilie Meng fra Korsør, der efter en bytur den 10. juli i 2016 forsvandt sporløst og senere blev fundet dræbt i Regnemarksbakker ved Borup, fylder stadig meget i Korsør.

Derfor vækker det glæde blandt Korsørs borgere, at politiet har samlet en gruppe af specialister for at komme tættere på en opklaring af drabet på Emilie Meng.

Jeg havde en mistanke, og den blev aldrig undersøgt

Bente Cilleborg, indehaver af kiosken Nødsporet på Korsør Station

- Jeg synes, det er i orden, for jeg havde en mistanke, og den blev aldrig undersøgt. For et par måneder siden læste jeg, at en taxachauffør, som på en eller anden måde var inde i sagen, ikke var blevet afhørt tre måneder efter, siger Bente Cilleborg, indehaver af kiosken Nødsporet på Korsør Station.

Politiet skal gennemgå 3,4 millioner oplysninger

Hun bakkes blandt andet op af Josefina Smith fra Korsør, som ligesom mange andre lokale håber på en afklaring i sagen.

- Det synes jeg er rigtig godt, fordi det fylder så meget her i byen, og det har det hele tiden gjort, siger Josefina Smith. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Josefina Smith fra Korsør. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

I gruppen, som skal kulegrave sagen, er blandt andre drabsefterforskere fra andre politikredse, men også folk fra Rigspolitiet.

Kim Kliver, politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, oplyser, at op til ti personer skal gennemgå de 3,4 millioner oplysninger, som politiet har liggende i sagen.

Specialgruppen startede den 28. august. 

Mindesten til ære for Emilie Meng ved Korsør Station, hvor hun sidst blev set i livet den 10. juli 2016. Foto: Mikkel Rise - TV ØST

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App