Det vi har sammen

Dom i MDMA-sagen: 17-årig frifindes for uagtsomt manddrab

Dommen er faldet i sagen, hvor en 17-årig er tiltalt for uagtsomt manddrab for at have solgt MDMA til en 15-årig dreng, der døde af at indtage det.

Der er tirsdag afsagt dom i sagen ved Retten i Næstved, hvor en 17-årig ung mand fra Næstved var tiltalt for uagtsomt manddrab, efter at have solgt MDMA til to drenge på 15 år, hvor den ene døde efter at have indtaget det.

Den 17-årige får fire måneders fængsel for at have solgt stoffet MDMA. Han frifindes for uagtsomt manddrab. 

Den 17-årige solgte stoffet MDMA - via en mellemmand - til to 15-årige drenge i Haslev 2. februar i år.

Findes en anden mellemmand

Den ene af de to drenge, Adam Buk, døde efter at have indtaget stoffet og efter 14 dage i kunstigt koma, hvor han svævede mellem liv og død.

Den anden 15-årige blev dårlig efter at have indtaget stoffet og måtte behandles på sygehuset, men han overlevede. 

Læs også Adams ven i vidneskranken: Vi ville købe hash

Desuden solgte den tiltalte også stoffet direkte til en pige i Næstved, som også blev syg af det. 

Politiet er stadig ved at tage stilling til, om mellemmanden, der solgte MDMA-stoffet direkte til de to 15-årige drenge ved gadekæret i Haslev, skal retsforfølges. 

Beklagede som sidste ord

Den 17-årige er en ung mand fra Næstved, der blev beskrevet som en person, der siden folkeskolen ikke har lavet noget, og som har indtaget en del hash. 

Han benægtede under retsmødet at salget af stoffet har forbindelse til rockergruppen Satudarah, selvom der blev fundet SMS'er på hans telefon til personer med forbindelse til rockergruppen.

Læs også Adam kæmpede i 14 dage for sit liv

Han fik sidste ord i retten, hvor han beklagede.

- Det var ikke på den måde, det skulle ske, og det beklager jeg, sagde den 17-årige som afsluttende bemærkning i retten.

Forsvareren krævede fire måneder

Anklageren krævede et år og tre måneders fængsel til den 17-årige, mens forsvareren krævede maksimalt fire måneders fængsel til sin klient.

Forsvareren mente ikke, der kunne dømme for uagtsomt manddrab, fordi der var mellemled mellem den 17-årige tiltalte og Haslev drengene Adam Buk og Matti Frey Olesen. 

Anklageren mente, der var tale om en "meget farlig handling" fra tiltaltes side at overdrage MDMA til mellemmanden, der videresolgte det til de to Haslev drenge samt gav det til den unge pige fra Næstved.

Skyldig i to ud af tre forhold

Den 17-årige var tiltalt for tre forhold. Det ene forhold var overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, da politiet fandt MDMA-stoffet hos ham. 

De to andre forhold var overtrædelse af straffeloven. - Det ene forhold altså hvor han var tiltalt for uagtsomt manddrab for at have forvoldt Adam Buks død ved at have solgt stoffet - via en mellemmand - til de to unge drenge velvidende, at det var et farligt narkotikum.

Det andet forhold, hvor den 17-årige var tiltalt for at have solgt stoffet direkte til en ung kvinde fra Næstved, som blev syg efter at have indtaget det. Den 17-årige var i dette forhold tiltalt for at have forvoldt nærliggende fare for kvindens liv.

Det er udelukkende forhold et og tre, som dommerne fandt den 17-årige skyldig i, og altså ikke uagtsomt manddrab.

Læs også Mor til afdøde 15-årige Adam skriver rørende besked til sin søn

Tip os Har du et godt tip?