Døve og tegnsprogstolke snyder med tolketimer i kommuner

Det er let for både døve og tolke at lyve om antallet af tolketimer og tjene på det, mener tidligere bedrager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I adskillige år har både døve og tegnsprogstolke bedraget de offentlige kasser for millioner af kroner. Det skriver Politiken mandag.

På baggrund af aktindsigter og samtaler med en lang række mennesker i det danske døvemiljø, som avisen har foretaget, tegner det billede sig.

Der eksisterer mange forskellige måder at begå socialt bedrageri på. Men den metode, som hyppigst bliver beskrevet til avisen, er, at misbruge døves ret til 20 timers betalt tolkebistand om ugen i forbindelse med deres arbejde.

Fakturerer for tolketimer, der aldrig finder sted

Ifølge avisen koster en tegnsprogstolk mellem 650 og 980 kroner i timen, og arbejdsopgaven ligger i at tolke mellem tegnsprog og tale.

Politibils dør
Læs også
Mand snyder med indsamling til døve
Politibils dør
Læs også
Mand snyder med indsamling til døve

En døv og en tolk kan i samarbejde fakturere kommunen for tolketimer, som aldrig har fundet sted ved at lyve om antallet af tolketimer. 

På den måde kan man få en indtægt på helt op til 78.400 kroner om måneden, som parterne således kan dele, skriver Politiken.

Michael Skou Vestergaard, der er hørehæmmet, er en af dem, der har snydt. Han har fortalt sin historie til avisen.

- Jeg så alle de andre køre i dyre biler og have flotte huse og tænkte: Nu er det min tur. Jeg snød i fem måneder, inden jeg gik til bekendelse, men snyderiet i miljøet har stået på i næsten 20 år, siden tolkemarkedet blev liberaliseret.

Meldte sig selv for bedrageri

Michael Skou Vestergaard meldte sig selv for socialt bedrageri for omkring 600.000 kroner i marts. Han løj om antallet af tolketimer og fakturerede flere kommuner for samme opgave, fortæller han til avisen.

I løbet af de seneste måneder har han udpeget huller i lovgivningen til møder med både politiet, kommuner og styrelser. 

080108AW_ventetid_hoereapparat.jpg
Læs også
Hørehæmmede snydes for en måneds behandlingsgaranti
080108AW_ventetid_hoereapparat.jpg
Læs også
Hørehæmmede snydes for en måneds behandlingsgaranti

Kommuner over hele landet undersøger ifølge avisen i øjeblikket sager om muligt socialt bedrageri med tolkemidler.

Disse undersøgelser om muligt socialt bedrageri har ikke været diskuteret hos Kommunernes Landsforening, fortæller Søren Kudahl, der er pressechef i organisationen, til Ritzau.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har iværksat en undersøgelse på området, hvor der vil blive fremlagt resultater i august, skriver Politiken.

Og Kommunernes Landsforening vil afvente, at disse resultater bliver fremlagt og derefter afgøre, om organisationen vil gøre noget på landsplan fremadrettet, lyder det fra Søren Kudahl.


Nyhedsoverblik