Dømte drenges familier smidt ud af deres boliger på Motalavej

To familier har fået fem dages frist til at flytte fra Motalavej. Det sker efter to unge i de to familier er blevet dømt for overfald og røveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En dom for overfald på en 65-årig mand og røveri mod en vagt får nu den konsekvens, at to familier med adresse på Motalavej i Korsør har fået fem dage til at fraflytte lejligheden.

Det skriver Sjællandske.

Selv om det kun er deres børn på henholdsvis 16 og 17 år, der står bag kriminaliteten, så er det altså hele familien, der skal flytte. 

- Vi har ophævet deres lejemål. Derfor den korte frist, siger Ebbe Jens Ahlgren, der er formand for Bolig Korsør, til avisen.

quote Jeg har offentligt flere gange forklaret, at Bolig Korsør har nultolerance, hvis vores lejere får domme for grov kriminalitet

Ebbe Jens Ahlgren, formand for Bolig Korsør

Nultolerance overfor kriminalitet

Det er drengenes kriminalitet, der er årsagen til, at familierne bliver smidt ud. 

- Jeg har offentligt flere gange forklaret, at Bolig Korsør har nultolerance, hvis vores lejere får domme for grov kriminalitet, siger Ebbe Jens Ahlgren. 

- Vi kan jo ikke smide de to dømte drenge ud alene. Jeg har tidligere sagt, at det også kan få konsekvenser for hele familien, fordi vi altså vil beskytte vores 7.000 lejere end to familier med drenge dømt for grov kriminalitet, som vold og røveri er. 

Familiernes lejemål ophæves med fem dages varsel, frem for en egentlig opsigelse, hvor familierne vil have tre måneders frist for at flytte fra deres boliger.

alt_motalavej_fra_cng3_001.jpg
Læs også
Boligformand advarer: Hvis I laver ballade, smider vi jeres familier på gaden
alt_motalavej_fra_cng3_001.jpg
Læs også
Boligformand advarer: Hvis I laver ballade, smider vi jeres familier på gaden

Se indslaget om de dømte drenge efter vold og røveri på Motalavej:

To drenge på 16 og 17 år blev mandag dømt for vold og røveri på Motalavej i Korsør. En tredje dreng blev frifundet på grund af manglen på beviser.

 


Nyhedsoverblik