Fri bar, høj musik og masser af festglade mennesker af samme køn.
Sådan lyder opskriften på den succesrige damefrokost på kræmmermarkedet Døllefjlede-Musse Marked på Lolland
I år tog det 10 minutter, så var billetterne til damefrokosten i maj udsolgt.
Billetterne blev sat til salg klokken otte fredag morgen, og efterspørgslen efter de 1.260 billetter var stor.
- Betalingerne vælter ind, men jeg kan ikke selv komme ind på vores hjemmeside, fortalte formanden for kræmmermarkedets bestyrelse. Leif Chortzen få minutter efter salget var begyndt.
Gået ned flere gange
Hjemmesiden er i flere år gået ned på grund af den massive interesse for at få en billet til damefrokosten, og i år kan man også se, at andre end Leif Chortzen har haft problemer.
På markedets Facebookside skriver Cindie Holm Kaare for eksempel:
- Som bruger kan jeg oplyse, at jeg sad med 4 forskellige computer/iPads og på alle 4 kunne jeg ikke komme ind.