Dølle og sommerhusbesøg skaber travlhed på vejene i store bededagsferien

Der bliver travlt på vejene i den kommende store bededagsferie, når der både står sommerhusbesøg og kræmmermarkeder på programmet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For mange danskere er store bededagsferien ensbetydende med familiebesøg, en tur i sommerhus eller på et kræmmermarked. Det giver trængsel på vejene, når så mange kører på tværs af landet på samme tid.

Og igen i år forventer Vejdirektoratet, at der især bliver travlhed på vejene torsdag før store bededag, i år den 11. maj. Det er samme dag for den store åbning af årets Døllefjelde-Musse Marked på Lolland.

Størstedelen af trafikken vil dog ifølge Vejdirektoratet bevæge sig fra Hovedstadsområdet mod Jylland over Fyn eller Sjællands Odde.

Det vil resultere i et trafikpres fra øst mod vest og betyder, at trafikanterne må regne med tæt trafik og forlænget rejsetid flere steder i landet.

 
  Foto: Vejdirektoratet

Mod slutningen af miniferien skal danskerne hjem igen. Søndag den 14. maj vil der være ekstra meget trafik på vejene fra Jylland mod Sjælland via Fyn og Sjællands Odde. Erfaringsmæssigt fordeler hjemrejsetrafikken sig dog mere jævnt end trafikken på udrejsedagene.

Så medmindre der opstår uheld, forventer Vejdirektoratet ikke store forsinkelser på dagen. 

På trafikinfo.dk og i app'en Trafikinfo kan man altid finde aktuel information om trafikken her og nu.

Her forventer man perioder med tæt trafik:

•    Køge Bugt Motorvejen 
•    Vestmotorvejen 
•    Rute 21 til og fra Sjællands Odde
•    Fynske Motorvej
•    Østjyske motorvej (særligt omkring Trekantområdet)
•    Sønderjyske Motorvej
•    Sydmotorvejen
120131_vejarbejde_motorvej.jpg
Læs også
Stort vejarbejde flytter trafikken på travl motorvej i 18 uger
120131_vejarbejde_motorvej.jpg
Læs også
Stort vejarbejde flytter trafikken på travl motorvej i 18 uger

 


Nyhedsoverblik