Døde køer på øde ø: Naturstyrelsen indskærper aftale med landmand

​Flere døde køer blev fundet på en øde ø i Karrebæksminde Bugt. Nu har Naturstyrelsen indskærpet aftale med køernes ejer, der har taget dyrene hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

For over to uger siden slog en person alarm til politiet, da han ved et tilfælde opdagede flere døde køer og en afkræftet kalv på den ubeboede ø Dybsø i Karrebæksminde Bugt.

Både betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, dyrenes ejer og en dyrlæge besøgte øen for sammen at tilse dyrene.

Ejeren forklarede dengang til TV ØST, at årsagen til de døde køer skyldtes at han blandt andet på grund af et kraftigt snevejr flere gange ikke kunne komme ud til sine køer for at fodre dem. Nu viser dyrlægens rapport ifølge Sjællandske, at dyrene døde af sult.

quote Nu afventer vi politiets endelige konklusion, inden vi træffer en konklusion omkring den videre forpagtning

Claus Jespersen, skovrider i Naturstyrelsen Storstrøm

Hos Naturstyrelsen, der ejer Dybsø og har en forpagtningsaftale med dyrenes ejer, ønsker man dog ikke at kommentere rapporten fra dyrlæge.

- Det er en uofficiel rapport, og den kan vi ikke forhold os til. Vi afventer, at der kommer en officiel afklaring fra politiet, som er den rette myndighed, siger Claus Jespersen, skovrider i Naturstyrelsen Storstrøm, til TV ØST. 

Artiklen fortsætter under billedet:

Døde køer på Dybsø
Døde køer på Dybsø Foto: Jens Nielsen - TV Kalundborg

I stedet valgte Naturstyrelsen valgt at indskærpe vilkårene i forpagtningsaftalen med landmanden inden påske. 

- Vi har indskærpet forholdene over for forpagterne, der har gjort, at ejeren valgte at tage alle dyrene hjem fra øen, og det er vi rigtig glade for, siger Claus Jespersen.

Afventer vi politiet endelige konklusion

De indskærpede krav handler blandt andet om at overholde dyreværnsloven, herunder at der skal være rigeligt med vand og foder til køerne.

- Vi har også stillet krav om, at han også fjernede de tyrekalve, der er under et år, da det er dem, der risikerer at blive klemt, når de skal have foder, siger Claus Jespersen.

udklip.jpg
Læs også
Køer på øde ø døde af sult og tørst
udklip.jpg
Læs også
Køer på øde ø døde af sult og tørst

- Vi stillede samtidig krav om, at han skulle komme på øen dagligt.

På den baggrund valgte ejeren at tage alle dyrene hjem til sin gård på Sjælland.

- Nu afventer vi politiets endelige konklusion, inden vi træffer en konklusion omkring den videre forpagtning, fortæller Claus Jespersen.

Det er endnu uvist, hvornår den endelige konklusion fra politiet ligger klar.


Nyhedsoverblik