Død person fundet drivende rundt i vandet ved Tuse Næs

En død person er fundet drivende rundt i vandet mellem Tuse Næs og Orø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 17:17 tikkede der en melding om en død person, der drev rundt i vandet mellem Tuse Næs og Orø.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter over for TV ØST, at personen er død.

- Der er fundet en død person i vandet, siger vagtchefen til TV ØST.

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle mere om personen. Men både politiet og Søværnets Operative Kommando er på stedet.

Det var en sejler, der søndag sidst på eftermiddagen fandt liget af et menneske drivende i vandet mellem Orø og Tuse Næs ved Holbæk.

Sagen efterforskes som et mistænkeligt dødsfald, indtil politiet ved, om den døde har været udsat for en forbrydelse, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik