Død kvinde fundet i lejlighed på Møn er blevet identificeret

Det står nu klart, at det var liget af 34-årige Bettina Arnsfeldt Olsen, politiet fandt i en lejlighed på Møn den 24. november.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kvindelig, der blev fundet på Møn den 24. november, er forsvundne Bettina Arnsfeldt Olsen.

Det har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi netop offentliggjort i en pressemeddelelse.

Liget blev fundet i en lejlighed i Keldby, som den 34-årige kvinde var ved at flytte ind i. Derfor har politiet fra begyndelsen haft en formodning om, at der var tale om Bettina Arnsfeldt Olsen.

Politiets obduktion af liget er endnu ikke overstået, så de kan endnu ikke sige noget om dødsårsagen. Politiet har dog hele tiden ment, at der ligger en forbrydelse bag hendes forsvinden.

soeren_ravn_nielsen.jpg
Læs også
"Vi har fundet liget af en kvinde, som vi formoder er Bettina Olsen"
soeren_ravn_nielsen.jpg
Læs også
"Vi har fundet liget af en kvinde, som vi formoder er Bettina Olsen"

Kæreste mistænkt

Bettina Arnsfeldt Olsen forsvandt den 12. november, og blev meldt savnet fire dage senere.

Natten mellem den 18. og 19. november blev en 27-årig mand, som Bettina Arnsfeldt Olsen har haft et løst forhold til gennem flere år, anholdt og mistænkt for at have dræbt hende.

Manden er varetægtsfængslet. Indtil videre indtil den 19. december.

Manden selv nægter sig skyldig i sagen.  

møn kort
Læs også
Mistænkt for drab på Bettina Olsen anholdt i weekenden
møn kort
Læs også
Mistænkt for drab på Bettina Olsen anholdt i weekenden

 


Nyhedsoverblik