DMI varsler: Snestorm kan være på vej til Møn og Falster

DMI varsler risiko for snestorm på Falster og Møn i aften. Der er risiko for, at der falder mere end 10 centimeter sne på seks timer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom kalenderen siger sommertid, så skal hue og vanter ikke pakkes væk endnu.

For DMI varsler nu risiko for snestorm på Falster og Møn. Her er der risiko for, at der vil falde mere end 10 centimeter sne på seks timer. Samtidig vil der blæse en frisk vind til kuling – 10-25 meter i sekundet, og derfor er der altså risiko for snestorm.

Varslet gælder fra klokken 23 lørdag frem til påskesøndag klokken 11.

Op til 15 centimeter sne

Alt i alt forventer DMI, at der vil falde helt op til 15 centimeter sne i hele varslingsperioden.

DMI oplyser, at snestorm medfører lukning af udsatte veje på grund af fygning og dannelse af snedriver, nedsat sigt og risiko for standsning af kollektiv trafik.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik