DMI varsler risiko for skybrud

Stevns risikerer at få en del vand på ganske kort tid. Ifølge DMI er der risiko for skybrud og kraftig torden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgere på Stevns skal begynde at finde gummistøvlerne frem.

For Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, varsler risiko for skybrud på Stevns. Varslet er gyldigt fra klokken 13 til klokken 20 i aften.

Ifølge vejrtjenesten er der altså risiko for, at der falder mellem 15 og 25 millimeter regn på bare en halv time. Samtidig er der risiko for kraftig torden.

Lynbrande og oversvømmelser

DMI oplyser, at torden kan medføre fare for lynbrande, risiko for nedbrud af elektriske systemer og fejlalarmer fra automatiske anlæg.

Skybrud derimod medfører fare for oversvømmelser af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter og nedsat sigtbarhed.

Foruden Stevns gælder varslet København og Nordsjælland.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 


Nyhedsoverblik