DMI: Nu kommer der sne

Der er gode muligheder for lave temperaturer og tidlig julesne i ugen, der kommer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er nok en god idé at finde tørklæde, vanter og lange underbukser frem, når du planlægger udendørsgarderoben til den kommende uge.

Vi ser nemlig ud til at gå en ganske vinterlig uge i møde. Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

- Julesneen falder tidligt i år. I hvert fald kan vi for første gang se snefald i det meste af landet, siger han.

Dog skal vi først igennem mandag og tirsdag, hvor det nuværende efterårsvejr holder skansen. Omkring onsdag og torsdag begynder temperaturerne at falde til mellem 3 og 5 grader.

vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år
vinterkrigen
Læs også
Tag med til 1979 - den vildeste vinter i hundrede år

Høj risiko for sne

Torsdag og fredag er der altså gode chancer - eller høj risiko - for snefald. Sandsynligheden er størst i de sydlige dele af landet.

- Om det falder som sne eller slud afhænger af, hvor i landet du befinder dig. Men der kommer byger over det meste af landet, siger Klaus Larsen.

I samme periode vil der være stor sandsynlighed for nattefrost, viser DMI's prognoser.

Lørdag skulle sne og slud være aftaget, og temperaturerne stiger igen.

Hele ugen igennem kan man dog forvente blæst fra syd og sydvest.

- Det bliver blæsende, så der er nok mange, der vil føle de faldende temperaturer som koldere, end de egentlig er. Vær opmærksom på chillfaktoren, siger Klaus Larsen.


Nyhedsoverblik