Det vi har sammen

DMI advarer: Risiko for kraftig regn og skybrud i aften

Arkivfoto. Foto: Tom Trædmark Jensen

Det er måske en god idé at lade grillen stå i aften. Store byger kan være på vej.

Det er DMI, der fredag morgen melder, at der fredag aften ser ud til at falde en del nedbør.

Derfor varsler de nu kraftig regn i områderne Lolland Falster, Nordvestsjælland, Sydvestsjælland, Næstved, Vordingborg og Holbæk.

Ifølge vejrtjenesten kan der stedvis falde mellem 25 og 35 mm regn fra klokken 18 og resten af aftenen. Derudover varsler de også lokale skybrud med mere end 15 mm på 30 min.

Aftenens nedbør skønnes at kunne medføre fare for oversvømmelse af lavtliggende områder og kældre, vand på kørebaner og nedsat sigtbarhed.

Så pas derude og kør efter forholdene, hvis du sætter dig i bilen i aften. 

Læs også Nu får beboerne ved Næsby Strand deres dige

Tip os Har du et godt tip?