- Vi springer og springer.
Sådan lyder det fra Kim Friisgård, der er formand for faldskærmsklubben.dk.
DM i faldskærmsudspring bliver nemlig i disse dage afholdt ved Lolland Falster Airport nær Rødby. Men for de forventningsfulde deltagere begyndte konkurrencen i går ikke som planlagt. For en voldsom vind gjorde, at faldskærmsudspringerne ikke kunne komme i luften.
Men det er der blevet lavet om på i dag.
Vejret er - jeg vil ikke sige glimrende - men indtil videre går det
- Jeg er faktisk lige på vej op i flyveren, for jeg skal selv ud og springe nu her, siger Kim Friisgård til TV ØST.
"Indtil videre går det"
I går måtte Kim Friisgård blive på jorden. Men ikke i dag.
Kim Friisgård skal nemlig springe 4-way, som er et formationsspring, hvor man er fire under én faldskærm.
- Vejret er - jeg vil ikke sige glimrende - men indtil videre går det. Vinden er udmærket til udspringning i dag, lyder det fra Kim Friisgård.
DM-stævnet fortsætter weekenden over.