Det vi har sammen

Djämes Braun melder afbud til Døllefjelde-Musse Marked

Åbningsnavnet Djämes Braun har bare et døgn før torsdagens koncert meldt afbud til Døllefjelde-Musse Marked. Men nu har markedsbestyrelsen fundet en afløser.

Døllefjelde Musse Marked er løbet ind i problemer, da deres åbningsnavn Djämes Braun har meldt afbud. Men afløseren er heldigvis fundet.

Det var planen at makkerparret Djämes Braun skulle åbne Døllefjelde-Musse Markeds musikscene torsdag aften, men de har et døgn inden koncerten meldt afbud.

Det er den ene halvdel af den populære duo, Lasse ’Pilfinger’ Kramhøft, som må blive i sengen med ondt i halsen.

Efter afbuddet har Markedsbestyrelsen knoklet hele onsdag på at finde en erstatning. Det bliver Wafande, som torsdag afløser den lollandske duo, fortæller en lettet markedsføringskoordinator, Lone Brylle. 

Læs også Dølle og sommerhusbesøg skaber travlhed på vejene i store bededagsferien

- Vi er meget kede af at Djämes Baun har meldt afbud, for vi hat satset meget på at få lokale musikere med. Dog er vi meget tilfredse med at Wafande kommer i stedet. Han er en fin erstatning og kommer med rigtig god energi, siger Lone Brylle.

Det er første gang Wafande gæster Døllefjelde Musse Marked, og han går på scenen torsdag klokken 21.00 i Markedsteltet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App